Polens medlemskab af EU vil ikke gavne landet, siger en mand, der tidligere bekæmpede kommunismen og i dag er stærk modtander af polske regeringer
Af Jens Jørgen Nielsen
Vi sidder i SolidarnoÊç 80’ kontor i skibsværftsbyen Szczecin og lederen af organisationen, BoguslavFilarowicz har talt sig varm. Han er skuffet over sine gamle kammerater i SolidarnoÊç. Da de kom i regering viste de sig at være lige så arrogante som kommunisterne. Boguslav Filarowicz ligner en typisk arbejder og han argumenterer meget moralsk med rodfæstede forestillinger om ret til beskæftigelse. Ligheden med danske arbejdere stopper formentlig, da han stolt viser fagforeningsfanen frem. I midten af den er der et billede af Jomfru Maria, og nedenunder står der Gud, Ære og Fædreland. Det er også vigtigt for Boguslav Filarowicz at fortælle, at biskoppen har velsignet fanen.
Szczecin er en by med mere end 400.000 indbyggere. Og det helt store overskyggende problem er skibsværftet, som er på en stadig nedtur. Bare på 10 år er antallet af ansatte faldet fra 10.000 til 3-4.000 i dag. Men mange flere er afhængige af værftet som underleverandører, familie m.m. BoguslavFilarowicz forklarer: „Da regeringen i begyndelsen af 1990’erne erklærede, at de ville privatisere værftet, blev mange rigtigt glade. Privatisering stod jo for os dengang som noget meget positivt. Vi håbede og troede, at de nye ejere ville investere i ny teknologi, så værftet kunne blive rigtigt konkurrencedygtigt på verdensplan. Men det skete bare ikke. Lederne fik store aktieposter og staten overtog resten gennem fonde. Så ret beset er værftet stadig ikke privatiseret. Men mange af de gamle ledere er blevet rige på det“.
Betyder det ikke bare, at værftet ikke er konkurrencedygtigt. Og skal man holde kunstigt liv i et ikke-konkurrencedygtigt skibsværft?
Boguslav Filarowicz tøver et øjeblik, inden han svarer. „Den polske stat køber alle sine skibe i Kina, hvor staten støtter sine værfter. Den tyske stat støtter det gamle østtyske værft i Stralsund. Kun den polske stat undlader at støtte sine værfter. De er blinde og kortsigtede“.
Men det er ifølge Boguslav Filarowicz ikke det hele. „De polske banker er ejet af udenlandske virksomheder. Vi kan godt nok ikke helt gennemskue det, men hvis en tyskejet polsk bank har forbindelser til den tyske værftsindustri, vil den så støtte et polsk skibsværft? I hvert fald har de mange gange sagt nej til at give os kreditter. Alligevel kan vi konkurrere på verdensmarkedet. Den norske stat køber specialskibe til transport af kemikalier hos os“.
Er I da ikke glade for EU’s standarder og regler for fair konkurrence?
„Vi er for svage og vil blive løbet over ende. Vi vil miste ejendomsretten til vores eget land. Vi vil komme til at leve på knæ og blive daglejere for udenlandske herrer“.
Er der et alternativ til EU?
Vi skulle have ventet, og i stedet gennem en effektiv politik have udviklet vores økonomi, uddannelsessystem og infrastruktur. Siden kommunismens fald har vi kun haft regeringer, der har været ligeglade og kun været interesseret i personlig vinding.
Har I ikke haft gavn af EU’s regionalprogrammer?
„Penge fra EU til regionale formål har haft en mærkelig tendens til at forsvinde. Pengene forsvinder ned i flere lommer. Vi kan ikke kontrollere pengestrømmen men vi ved, at de ikke når ud og gør gavn for almindelige borgere i Szczecin“.
Hvad vil der ske med Polen i EU?
„Ikke det store. Det meste er allerede sket. Arbejdsløsheden er høj i Polen, den vil nok blive endnu højere. Der er mange illegale polske arbejdere i vesten, bare 30.000 i Berlin ved vi. Vi villle gerne have de rettigheder, som I har i vesten, men får det næppe“.
Men er I ikke glade for at vende tilbage til Europa?
„Af alle de slogans, der har været brugt til fordel for EU er dette dog det værste sludder.Vi vender ikke tilbage til Europa, vi har hele tiden været en del af Europa, så længe det har eksisteret. Men fagbevægelsen i EU’s nationer må i fremtiden arbejde meget mere sammen. Der er ikke anden vej“.