– mellem Wroc∏aw og Katowice
Af Jens Jørgen Nielsen
Wroc∏aw er den dominerende by i det nedre Slesien. Katowice er den største by i det øvre Slesien. Før 2. verdenskrig hed Wroc∏aw Breslau og var en by, der indgik i Nazi Tysklands våbenproduktion. Byen blev polsk efter 1945 og dens indbyggere kom hovedsagelig fra Ukraine og Hviderusland. De kommunistiske magthavere brugte noget af den tyske industristruktur til bilfabrikker og anden industri, ligesom der også blev bygget kraftværker og udvundet kobber i denne del af Slesien.
Katowice havde i mange år været rammen om især udvinding af kul, men også stålproduktion. Det er den tættest befolkede del af Polen, og før 1990 var arbejderne relativt privilegerede, fordi kulproduktion dengang var helt central for den polske økonomi, hvad det for så vidt stadig er. 30% af det polske nationalprodukt kommer alene fra området omkring Katowice.
Efter afslutningen af den kolde krig ændrede tingene sig temmelig meget for slesierne. I Wroc∏aw lukkede et kulfyret kraftværk, det blev opkøbt af Siemens og derefter jævnet med jorden. VW opkøbte flere af de gamle fabrikker og oprettede nye samlehaller. Motorvejene fra Wroc∏aw til Tyskland minder stadig om en svunden tid.
Også i Katowice har minearbejderne fået at mærke, at nye tider er på vej. De post-kommunistiske regeringer har ikke været venligt stemt over for minearbejderne. Priserne på kul blev næsten halveret allerede i begyndelsen af 1990’erne. Det var godt for kraftværkerne, som på den baggrund kunne privatiseres. Det var også godt for andre virksomheder. Men det var ikke godt for minearbejderne. Og ydermere har samtlige polske regeringer gennem 1990’erne haft planer om at lukke ikke bare minerne, men også stålværkerne i området. Det var et stående krav fra ikke bare Den Internationale valutafond, men også EU, som selv mente at have rigeligt med både kul og stål.
I området arbejder 240.000 i minerne og 80.000 er ansatte i områdets stålindustri.
EU’s argument for at lukke minefelterne handler om økologi, rentabilitet og til dels ideologi. I virkelighedens verden handler det nok også om at skaffe sig af med en konkurrent.
Planerne er langtfra blevet indfriet. Det gik ikke så let som i Thatchers England 20 år tidligere, det var dengang Thatcher opkøbte kul netop herfra for at knække de engelske minearbejdere. De polske minearbejdere er godt organiserede og kan gøre livet svært for enhver regering. På fagforeningens hjemmeside kan man se videooptagelser af voldsomme optøjer i Warszawa.
Tilliden til politikerne i området er ikke stor. I 1998 havde regeringen i samarbejde med IMF organiseret en ordning, der betød, at folk, der frivilligt sagde op ville få ca. 80.000 kr. som en engangskompensation. Mange flere end antaget søgte så om denne kompensation. Og til syvende og sidst kunne man ikke imødekomme dem, men fyrede alligevel nogle af dem der havde søgt.