Tjenesteydelses direktiv deler vandene
Er EU Kommissionens forslag til tjenesteydelsesdirektiv en motor for ny vækst og vejen til billigere service for forbrugerne, eller er det en bombe under det danske overenskomst system? Debatten om Kommissionens forslag er endelig sluppet løs i valgkampen op til EU parlamentsvalget.
Onsdag d. 3.6 måtte både erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren møde til åbent samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og senere på dagen måtte statsministeren svarer på spørgsmål i Folketingssalen om sagen.
Alle tre forsikrede, at direktivet bliver ændret inden en endelig vedtagelse, så det ikke kommer til at undergrave danske overenskomster og aftaler.
Som direktivudkastet ligger, kan f.eks. en polsk virksomhed tilbyde service i Danmark efter polske regler. Samtidig vil direktivet forhindre, at fagforeninger og myndigheder i Danmark kan kontrollere, om arbejdsforholdene er i orden. Både regler og kontrol med virksomheden skal udføres i Polen. Det er det såkaldt oprindelseslandsprincip, som er det afgørende omdrejningspunkt i hele direktivforslaget.
– Jeg lægger stor vægt på, at direktivet ikke kommer til at lægge sten i vejen for, at de udlændinge, der udstationeres i Danmark, får danske vilkår. Jeg har forstået, at andre lande også ønsker, at værtslandet skal kunne kontrollere. Ingen parter – heller ikke regeringen – har ønsker om at svække danske overenskomster eller den danske model, sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen under samrådet.
Arbejdsmarkedsudvalget vil nu overveje, om der skal laves en beretning, hvor den danske position i forhandlingerne om direktivet bliver klarlagt.
Regeringen vil påse
Søren Søndergaard, Enhedslisten forsøgte i Folketingets spørgetid at afæske statsministeren en garanti for, at direktivet ikke gennemføres:
– Direktivforslaget betyder, at virksomheder fra andre lande kan komme og arbejde her, uden at vi kan kræve dansk lov overholdt, fagbevægelsen kan ikke kræve overenskomster, og forbrugerne er uden sikkerhed, det er helt uacceptabelt, sagde Søren Søndergaard.
– Det kan Hr. Søren Søndergaard godt glemme alt om. Danmark har presset på for at få det direktiv, det vil gøre det nemmere for service virksomheder at arbejde i andre lande. Søren Søndergaards konklusioner må stå for hans egen regning. Jeg kan ikke genkende hans beskrivelse, det er en stor fordel for service virksomhederne i Danmark. Regeringen vil selvfølgelig påse, at der ikke med dette direktiv i samspil med andre direktiver sker en underminering af danske overenskomster, svarede Anders Fogh Rasmussen.
Unødig høj pris
I direktiv forslaget opregner Kommissionen en række reguleringsmetoder, der skal sætte fut i det indre marked for tjenesteydelser, her nævnes oprindelseslandsprincippet som det første:
– oprindelseslandsprincippet, som indebærer, at en tjenesteyder kun er omfattet af retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, og at medlemsstaterne ikke må indføre restriktioner for tjenesteydelser, som udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat. Tjenesteydere har derfor ret til at udføre tjenesteydelser i en eller flere andre medlemsstater uden at være underlagt de pågældende landes bestemmelser. Princippet betyder også, at oprindelsesmedlemsstaten har pligt til at føre en effektiv kontrol med de tjenesteydere, der er etableret på landets område, også selv om de udfører tjenesteydelser i andre medlemsstater
Hvordan direktivet skal kunne nå de samme mål uden at fastholde det princip, har ingen af ministrene hidtil villet give et bud på.
Måske kom vicestatsministeren Bendt Bendtsen (K) sagen nærmest da han under samrådet i Arbejdsmarkedsudvalget sagde, at regeringen er i fuld gang med at vurdere, om prisen for at opnå det indre marked for service er ‘unødig høj’. Derfor er man i gang med at vurdere, om dette indre marked kan nås ad anden vej.
– Det er vigtigt at finde den rette balance, så vi undgår utilsigtede og uønskede virkninger for virksomheder, arbejdsmarkedet og samfundet, sagde Bendt Bendtsen.
Kinesere og fusere
De socialdemokratiske spidskandidater til EU valget har været tilbageholdende med at diskutere direktivet, måske fordi det er en vigtig del af den såkaldte Lissabon proces, som handler om at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Lissabon processen fremhæves ofte som en speciel socialdemokratisk mærkesag.
I en valgudsendelse i Danmarks Radio d. 4.6 kommenterede Henrik Dam Kristensen, nummer to på listen for S, dog direktivet.
– Der er blevet demonteret så mange bomber undervejs i EU debatten, der har da også været en enkelt kineser undervejs. Men direktivet er ingen bombe, sagde han og erklærede sig enig med forbrugerrådet.
– Det vil blive til gavn for forbrugerne. Vi har mange monopol-lignende serviceområder, hvor vi betaler for meget, tandlæger m.m., sagde han.
– Der er bred enighed om, at direktivet er godt, men at det skal foregå på overenskomstmæssige vilkår i de lande, hvor arbejdet udføres. Jeg er vil godt se den tyske, danske, eller franske minister der tør tag hjem og sige, at de har skrevet under på, at nu skal der gælde Litauiske lønninger i deres lande. Om 5 – 6 år kan vi mødes og konstatere, at det har været til gavn, sagde Henrik Dam Kristensen.
Den socialdemokratiske spidskandidat Poul Nyrup Rasmussen afviser, at det er oprindelseslandet, som er det afgørende element i Kommissionens forslag:
– Omdrejningspunktet er ikke oprindelseslandet, men det enkle, at vi har brug for mere konkurrence indenfor bl.a. VVS- og tandlægeområdet – og andre lignende områder. Eftersom service udgør langt over halvdelen af EU’s økonomi vil bedre eksportmuligheder for servicevirksomheder efter alt at dømme fremme vækst og beskæftigelse. Men det direktivforslag. som Kommissionen har præsenteret rummer mange uklarheder, som vi må gøre op med, for eksempel i forhold til forslaget om, at det er oprindelseslandets regler, der skal gælde. Der bør ikke rokkes ved det forhold, at arbejde der udføres i Danmark skal foregå efter danske regler, under kontrol af danske myndigheder og af de danske parter på arbejdsmarkedet, siger han. (brink)
4.06.04
Læs forslaget til direktiv her
Læs samlenotat til folketingets erhvervsudvalg
Følg direktivets gang på folketingets EU oplysning