Euro-aftale kan sætte kampen mod stress på arbejdspladsen tilbage, mener faglig sekretær i Prosa, Eva Birch Christensen.
Den aftale om stress, som netop nu er til afstemning blandt parterne på europæiske plan, risikerer at blive et tilbageskridt. Det frygter arbejdsmiljøansvarlig i Prosa, Eva Birch Christensen.
– Aftalen indeholder kun pæne hensigtserklæringer. Der er ikke noget krav til parterne om, hvad der skal gøres for at fjerne stress fra arbejdspladsen. Det er det, man ser, når der indgås aftaler på områder, der burde være dækket af en minimums-lovgivning. Der burde i stedet være lavet et direktiv med minimumskrav, siger hun.
– I stedet er man endt med at lave en aftale, som er ringere end et EU direktiv ville have været. Det er klart, at det er i arbejdsgivernes interesse at skrive under på en aftale, som er så luftig og ligegyldig, hvis det kan forhindre, at der kommer et direktiv, siger Eva Birch Christensen.
Tilbageskridt
– Der står ikke noget i aftalen om, at stress ikke må forekomme på arbejdspladsen. Og der står intet om, hvad der skal gøres, hvis der konstateres stress. Arbejdsgiveren skal bare gøre noget, et af forslagene er at informere. Information er væsentligt, men det løser ikke problemerne i sig selv. I sin iver for ikke at sige noget, så udvander man stress-begrebet, siger hun.
– Hvis aftalen bliver vedtaget, så betyder det, at der ikke kommer noget direktiv på området. Samtidig bidrager aftalen ikke med noget nyt, den får ingen positiv betydning rundt omkring. Hvis man ser på, hvad der ligger på stressområdet, så er det stærkere formuleret end det her. Derfor frygter jeg, at det kan blive et tilbageskridt. Der er en risiko for, at vi får nedgraderet det, vi har i forvejen.
– Det var den modsatte vej vi skulle gå. Stress er et alvorligt og voksende problem, både for dem der bliver ramt og samfundsmæssigt. Derfor er det ærgerligt og forkert at lave en så vag aftale. Hvis man ikke har et lovkrav som minimums grundlag, så er det svært at forhandle aftaler med arbejdsgiverne, siger Eva Birch Christensen.
Hun understeger, at man i Prosa er med på aftaler mellem parterne om arbejdsmiljø:
– Men forudsætningen er, at der er nogle minimumskrav sikret gennem lovgivningen, som aftalen udbygger. Og ikke som i det her tilfælde, hvor man fraskriver sig minimumsforskrifter fra lovgivningen. Det er vi stærkt imod.
– Det er mere til skade end til gavn. Vi har tværtimod brug for noget lovgivning og noget forskning, vi kan læne os op ad. Hvorfor sætter man ikke noget forskning i gang om stress i stedet for? Nu er man i stedet klar til at afvente med at evaluere problemet hvert femte år i virksomhederne.
Friholder arbejdsgiverne
Eva Birch Christensen hæfter sig ved en passus i aftalen, som slår fast, at aftalen ikke lægger unødige byrder på de små og mellemstore virksomheder.
– Den sætning siger, hvad det handler om for arbejdsgiverne. De skal ikke påføres udgifter, uanset at de ansatte så bliver kørt ned af stress. Der skøjtes hen over alvoren i stress-problemet med sådanne formuleringer. Det tager mere udgangspunkt i virksomhedernes tarv frem for de ansattes. Man bliver ikke mindre stresset i små og mellemstore virksomheder, men der er åbenbart ligegyldigt. Og det selvom de fleste i Danmark arbejder i den slags virksomheder, siger hun.
Arbejdspres er hovedårsag
Hun er kritisk overfor selv definitionen af arbejdsbetinget stress i aftalen, og hun mener, at aftalen pakker problemerne så meget ind, at man bidrager mere til myterne om stress end til at afdække de egentlig problemer.
– Aftalen beskriver det helt forkert, når der står, at det er et spørgsmål om at individet føler, at det ikke kan leve op til forventninger og krav. Men stress er ikke et spørgsmål om følelser, det er et udtryk for arbejdspres. Det er rigtigt nok, at stress er mange ting, men man skal holde fast i, at det næsten altid er arbejdspresset, som er den afgørende faktor. Det skal stå mejslet, at det er arbejdsgivernes ansvar, at en arbejdsplads ikke har et arbejdspres, som gør de ansatte syge.
– Stress er et komplekst spørgsmål, men formuleringerne i aftalen får pilen til at pege væk fra arbejdspresset, i stedet bliver stress sovset ind i formuleringer om, at det er komplekst og vanskeligt, siger Eva Birch Christensen. (brink)
Læs også: Stress i Syltekrukken
LO: Europæisk aftale gavner psykisk arbejdsmiljø
26.08.04
