Byggefagenes Samvirke i København støtter kollegerne i de baltiske lande direkte
Af Hans Brinkmann
Bygningsarbejderne i de baltiske lande har lavstatus og deres faglige organisation mangler legitimitet. For mange baltere er fagforeningerne forbundet med fortiden, dengang fagforeningen var partiets forlængede arm. Derfor er der brug for en helt basal organisering, hvis fagforeningerne skal genrejses. Derfor er Byggefagenes Samvirke i København gået i samarbejde med kollegerne i de tre baltiske hovedstæder.
Samvirket betaler løn og udgifter til en lokal organisator i hvert land, som arbejder med at få flere interesseret i fagligt arbejde og skaffe flere medlemmer i fagforeningerne.
Selvom der er forskel på situationen i Estland, Letland og Litauen, så står fagbevægelsen generelt svagt i alle tre lande.
– De er utroligt svagt organiseret. Desuden er byggefag et lavstatus område. Mange bygningsarbejdere er folk, der driver et lille landbrug. For at få det til at løbe rundt arbejder de måske 14 dage i træk inde i byen. Det er til elendig løn, og de sover på en madras i kælderen, siger Per Olsen, formand for El-forbundet i København. Det er ham, der har kontakten til de baltiske fagforeninger.
– Det er et meget broget billede, med en elendig sikkerhed. I et lille land som Estland med 1,2 millioner indbyggere havde de syv dødsulykker i byggeriet i årets første tre måneder. Der er massive problemer med sikkerheden. Samtidig regner man med, at 40 procent af økonomien i byggeriet er sort, siger han.
– Vi står i en ny situation med et åbent marked og fri bevægelighed. Der er brug for at forsøge at genrejse fagbevægelsen i de her lande. De skal starte helt fra bunden, hvor det handler om overhovedet at få folk til at interessere sig for fagligt arbejde. De arbejder på at skabe et netværk, få valgt tillidsfolk og få diskuteret først og fremmest sikkerhed på arbejdspladserne, siger han.
Aftalen gælder for et år, og de tre organisatorer har nu været i gang i tre måneder.
– Foreløbig er det lykkedes at organisere flere, end de havde for tre måneder siden. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Det handler om at få løbet noget i gang, men vi kan konstatere, at vores bidrag allerede har gjort en forskel, siger Per Olsen.
Gensidig hjælp
Når Byggefagenes Samvirke er gået ind nu, hænger det sammen med østudvidelsen og forventningen om mere samhandel i Østersøregionen.
– Det er naturligt for bygningsarbejdere at rejse ud og tjene en skilling, især med de vilkår, de har i de baltiske lande. Derfor har vi aftalt, at vi kan trække på dem, hvis der kommer baltere til Danmark for at arbejde. Vi kan hente hjælp op med kort varsel, hvis vi støder på en større gruppe fra et af landene, siger Per Olsen.
Han minder om, at der i mange år har været faglige kontakter over Østersøen.
– Der har været delegationer frem og tilbage og konferencer, men uden at det har ført til noget konkret. Det er aldrig blevet fulgt op. Vi vil gerne lave et stykke praktisk internationalt arbejde. Men det skal være seriøst, det er ikke et spørgsmål om, at vi betaler for, at nogen kan ansætte sin fætter. Når vi går ind, skal det være alvor, hvis vi skal fortsætte, siger han.
Derfor har Samvirket løbende kontakt med dem, der er ansat gennem aftalen.