– EU blander sig i den danske aktivering

Selvom mere end 10.000 ledige blev sendt i aktivering med løntilskud i den kampagne Arbejdsformidlingen gennemførte i forsommeren, så afviser Fagligt ansvar, at løntilskudsjob alene kan løse de lediges problemer. Med kampagnen skulle AF sætte gang i brugen af regeringens eneste reelle svar på ledighedsproblemerne: Aktivering med løntilskud! Og til regeringens tilfredshed lykkedes det at skaffe mere end 4.000 løntilskudsjob hos det private erhvervsliv.

– Men spørgsmålet er, hvor mange af de job, der ville være oprettet alligevel – uden tilskud, siger Ole Jensen, Fagligt Ansvars temagruppe om beskæftigelsen. Han henviser til, at virksomhederne er blevet tilbudt løntilskud bl.a. via rundringninger af private phoenervirksomheder. Samtidig har flere fagforbund peget på, at mange af løntilskudsjobbene ville være oprettet også uden statstilskud.

– Det er ikke nok blot at sende folk ud med løntilskud – den hovedløse aktivering må stoppes. I stedet skal de ledige sikres  ret til videreuddannelse, når de aktivere, siger Ole Jensen.

Fagligt Ansvar mener ikke, at reformen betyder det farvel til aktiveringsfabrikken, som beskæftigelsesministeren har annonceret. Der er startet en ny og mere urimelig anvendelse af aktiveringen – derfor bør der stilles indholdsmæssige krav og rettigheder, ligesom der bør stilles krav om udvikling af nye job.

Derfor foreslår Fagligt Ansvar, at løntilskudsansættelser skal kombineres med reelle uddannelsesaktiviteter. Så de ledige får mulighed for at lægge en langsigtet plan, som kan sikre dem bedre mulighed for fodfæste på arbejdsmarkedet. Fagligt Ansvar foreslår løntilskudsordningen  kombineret med ret til uddannelse i op til 3 år.

EU diktat

Regeringen har været tvunget til at ændre sin arbejdsmarkedsreform efter pres fra EU kommissionen. Kommissionen har krævet, at ledige der sendes ud med løntilskud skal sikres 12 måneders beskæftigelse. I den oprindelige lov kunne der maksimalt gives løntilskud i 12 måneder.

Kommissionen direkte indgreb i den danske beskæftigelsespolitik får nu Fagligt Ansvar til at foreslå lovændringer, som kan udbedre skaderne og sikre perspektiv for de ledige.

– EU’ indgreb i den danske lovgivning har ført til et helt skævt kompromis. Virksomhedspraktik er gjort til et uddannelsesredskab, og indgrebet i løntilskudsordningen skaber ulige vilkår for de ledige. Men trods EU indgrebet, så kan man faktisk godt vende situationen, så der bliver nogle fornuftige muligheder for de ledige. Hvis løntilskud kombineres med uddannelse, så kan ordningen give de ledige reelle perspektiver om job, siger Ole Jensen.

– Regeringen har rettet ind efter EU Kommissionen krav om at følge reglerne for statsstøtte, og det har efterladt en reform med åbenbare urimeligheder, som ikke bringer de ledige tættere på et ordinært job. Derfor må reformen ændres, så de ledige behandles lige, og der kommer perspektiv i aktiveringen af de ledige, siger Ole Jensen.

Regeringen har rettet ind efter EU krav om 12 måneders arbejde, hvis ledige skal have løntilskud i den private sektor, men har samtidig valgt, at det ikke skal gælde for ledige, der bliver ansat i den offentlige sektor.

– Loven må laves om, så de to grupper får de samme rettigheder. Det er en urimelig forskelsbehandling af de ledige. Der må gælde samme vilkår, uanset hvor de ledige arbejder med løntilskud. Det er et politisk signal, som nedvurderer arbejdet i den offentlige sektor og de mennesker, som bliver ansat der, siger Ole Jensen.

Yderligere oplysninger Ole Jensen mob. 26723105

3.08.04