Løntilskudsordning i strid med EU regler.
EU Kommissionen har forlangt, at regeringen nu ændrer reglerne i arbejdsmarkedsreformen, så de ikke kolliderer med EU reglerne om statsstøtte.
EU mener, at den løntilskudsordning, som er kernen i reformen, er i strid med EU reglerne, derfor er Beskæftigelsesministeriet lige nu i gang med at rette reformen ind efter EU kravene.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort har gang på gang understreget, at den direkte vej til arbejde er arbejde. Derfor er opkvalificering og uddannelse af de ledige nedprioriteret, i stedet skal arbejdsløse sendes i arbejde med løntilskud. Men reformen og de nye løntilskudsordninger, som kan give virksomhederne løntilskud i op til 12 måneder, er trådt i kraft, inden EU har godkendt den.
Ret til 12 måneders arbejde
EU reglerne forlanger, at folk, der sendes i arbejde med løntilskud, har ret til 12 måneders arbejde, dog ikke nødvendigvis med løntilskud. Den regel forlanger Kommissionen at den danske ordning lever op til, når det gælder løntilskud på det private arbejdsmarked. Meget tyder på, at Kommissionen er klar til at se gennem fingre med, at staten og kommunerne fortsætter med at beskæftige mennesker med løntilskud uden at sikre dem 12 måneders arbejde.
Reformen skulle gøre indsatsen fleksibel og afbureaukratisere reglerne, men med 12 måneders kravet kommer EU ind som en hund i et spil kegler:
”Virksomhederne vil fremover skulle indgå længere ansættelsesaftaler, idet man ikke på forhånd kan indgå korte ansættelsesaftaler under 12 måneder. Det er således uhensigtsmæssigt, at en virksomhed ikke længere kan lave en tidsbegrænset ansættelsesaftale på fx. 6 måneder, hvis der laves en aftale med AF om løntilskud til den pågældende i 6 måneder”, hedder det i et fælles høringssvar fra LO og DA om sagen.
Claus Hjort er klar til at ændre reglerne, så staten som noget nyt vil give den krævede jobgaranti til mennesker, der sendes ud med løntilskud i private virksomheder. Men det betyder samtidig et yderligere pres på job med løntilskud i det offentlige, som skal aftage de langtidsledige, som har arbejdstid til gode efter en kortere ansættelse i det private.
Færre i job
LO sekretær Harald Børsting frygter, at langt færre langtidsledige kommer i løntilskudsjob.
– Det bliver langt mere besværligt at lave jobtræning. Jeg er sikker på, det desværre betyder, at langt færre langtidsledige kommer ud. Der vil blive færre både private og offentlige arbejdsgivere, der vil lege med, siger han til radioavisen.
Beskæftigelsesministeren prøver dog at berolige:
– Det tror jeg ikke, staten overtager forpligtigelsen for den resterende tid. Jeg er sikker på, at vi finder en smidig ordning. Alle har jo en interesse i at få de svage ud på arbejdsmarkedet, siger han.
Indgreb i overenskomsterne
Udover ret til 12 måneders beskæftigelse så sikres de ledige også 14 dages opsigelse, hvis de fyres. Det betyder, at de stilles bedre end de fleste, som er ansat på almindelige vilkår. Dermed griber EU reglerne direkte ind overenskomsterne.
LO og DA tager samlet afstand fra denne ”usædvanlige indblanding” i overenskomsterne. De to hovedorganisationer slår fast, at den form for EU indblanding under ingen omstændigheder må danne præcedens for andre områder.
Tilskud til piccoliner?
Udover 12 måneders regler og opsigelsesvarsler, så forlanger Kommissionen også, at EU reglerne skal stå klarere i de danske bekendtgørelser og vejledninger om løntilskud.
Det betyder bl.a., at det klart skal fremgå, at løntilskud er forbudt til al skibsbygningsindustri. Men betyder det, at en bådebygger ikke kan lave en løntilskudordning for en piccoline, spørger LO og DA i deres brev, hvor de forlanger præciseret, hvad det egentlig er, EU tillader og forbyder. Det samme gælder et forbud mod løntilskud til ”eksportrelateret” virksomhed. Betyder det, at alle som eksporterer er udelukket fra løntilskudsaftaler? (brink)
19.05.04