Fagbevægelsen mod Unionen opfordrer til at smide rygmarvsreaktionerne væk og kvalificere debatten om forfatningen.
– FMU vil kaste sig ind i debatten om forfatningen for at få kvalificeret debatten. Vi vil gerne have nogle kvalificerede ja og nej argumenter. Vi kan ikke bruge rygmarvsreaktionerne til noget. Der er god grund til nøje at overveje, hvad et ja eller nej kommer til at betyde. Forfatningen betyder en væsentlig omkalfatring af rammerne for vores samfund. Den får indflydelse både på vores hverdag og for det demokratiske liv, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
– Nu er ja-politikerne godt i gang med at skrue et ”nationalt kompromis” sammen for at sikre et ja i en folkeafstemning. Men hvis politikerne i virkeligheden mener, at vi kun kan sige ja. Så er det et problem, fordi vi får en lukket diskussion. Alternativet er en åben diskussion om, hvor forfatningen fører Europa hen, og hvad konsekvenserne ved et ja eller nej er. Det ville klæde politikerne, hvis de anerkendte, at det faktisk kan blive til et nej til forfatningen. Derfor er der god grund til allerede nu, at diskutere, hvad der skal ske, hvis Danmark siger nej tak. Måske skulle man lave et nationalt kompromis om, hvad der skal ske efter et nej, siger Ole Jensen.
’Tillykke Europa’
Der har kun været få faglige reaktioner på forfatningen hidtil, og den endelige juridiske tekst på dansk ligger da også først klar til efteråret, har statsministeren oplyst. Men Dansk Metals formand har hilst forfatningen velkommen med et ”Tillykke Europa”.
– Forfatningstraktaten er et godt udgangspunkt for at få fremdrift, dynamik, konkurrencekraft og vækst i Europa’, siger Thorkild E. Jensen formand for Dansk Metal.
Metal-formanden siger, at det er helt afgørende, at Europa nu får beslutningskraft – og bruger den til at få sat fokus på vækst og beskæftigelse, uddannelse og forskning.
– For Danmark er det en betingelse for at kunne klare sig i den hårde globale konkurrence, at vi er en del af det europæiske fællesskab. Det skal vi fortsætte med at være, og derfor skal vi ved den kommende folkeafstemning stemme ja til forfatningstraktaten’, siger Thorkild E. Jensen
I FMU deler de ikke metalformandens udelte begejstring.
– Men jeg vil da juble, hvis vi kan få en debat, hvor vi mere seriøst diskuterer det fremtidige samarbejde i Europa. Forfatningen er jo et politisk bud på, hvordan det fremtidige samarbejde skal være. Alle er enige om, at vi med forfatningen går fra et nationalt samarbejde til et overstatsligt. Det er hovedretningen i. Men selvom forfatningen har været undervejs i mere end to år, så har det tema slet ikke været klart i diskussionen, siger Ole Jensen.
Dansk vision?
Ole Jensen mener, at de danske politikere har forsømt at diskutere, hvor EU skal bevæge sig hen.
– De har ikke præsenteret en klar vision. Og det er aldrig blevet klart, hvad den danske dagsorden var for forfatningen. Derfor har vi oplevet en lukkethed om forfatningen, dens tilblivelse har været formummet, og uenighederne har ikke været offentligt kendt. Hvad har der været af krav og diskussioner i andre lande? I stedet har vi mest diskuteret organisatoriske spørgsmål om kommissionens størrelse og formandskab osv., siger han.
– Nu står det klart, at man går efter en meget overnational statsdannelse, hvor nationerne består og de nationale parlamenter får nogen høringsrettigheder. Det er det man vil, men hele processen har været præget af et demokratisk underskud. Og spørgsmålet er, om resultatet er det mest givtige for Europa?
Effektiv styring og modstykke til USA
Forfatningen er nødvendig i et udvidet EU, hvis det skal fungere, lyder et tilbagevende argument.
– Det krav om en mere effektiv styring ser ud til at blive indfriet. Men det bliver en styring ud fra de overordnede hensyn til det indre marked og med de ”fire friheder”, for kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser.
Forfatningen skal bane vejen for et EU, der kan optræde som en stormagt på den internationale arena, for nogle er drømmen et EU som modstykke til USA.
– Men det bliver ikke let. Vi har set modsætningerne omkring Irak krigen, så hvilke holdninger er det der vinder, ender EU som modstykke eller halehæng? Et EU der optræder med en stemme betyder jo også, at de nationale stemmer forsvinder i det internationale kor. F.eks. har de nordiske lande spillet en rolle internationalt og opnået resultater, den mulighed forskertses. Og så findes andre verdensdele end Europa og USA, siger Ole Jensen.
Ikke alt er grænseoverskridende
– Hovedproblemet er demokratisk, hvordan sikrer vi, at vi som borgere får indflydelse på egne vilkår? Siden 1992 har EU udviklet sig i en retning mod mere overnationalt samarbejde. En stærkere styring og fælles mønt. Forfatningen er en logisk konsekvens og et ordentligt skridt videre i den retning. EU skal nu beskæftige sig med 80 procent eller mere af lovgivningen. Man kan jo ikke sige, at pludselig er alle politiske spørgsmål grænseoverskridende, siger Ole Jensen.
I debatten har det været fremhævet, at forfatningen retter op på det ”demokratiske underskud”, som mange erkender EU lider af.
– Man påstår, det er en styrkelse af EU parlamentet. Det er rigtigt, at det får flere beføjelser, men det er jo ikke en lovgivende forsamling, som vi kender det. I stedet skaber man en hybrid, hvor Kommission, ministerråd og parlament indgår i et kompliceret samspil. Det er ikke en reel styrkelse af demokratiet. Borgernes reelle indflydelse på lovgivningen fortoner sig. Det havde været mere reelt at lave en egentlig lovgivende forsamling for EU.
– Diskussionen har været kørt af sporet, resultatet er en hybrid pyntet med pæne ord om fælles værdier og høringsrettigheder, men det bliver det ikke mere spiseligt af, siger Ole Jensen. (brink)
Se også: Forfatning rejser byge af spørgsmål
Sådan er forfatningen (Euobservers gennemgang)
23.06.04