Aftale mellem de europæiske parter på arbejdsmarkedet er til afstemning i organisationerne.
I al ubemærkethed har EFS (Euro-LO) og de europæiske arbejdsgivere organiseret i bl.a. UNICE forhandlet sig frem til en rammeaftale om arbejdsbetinget stress.
Aftalen er i disse uger til afstemning blandt alle forbund, som er tilknyttet EFS og i arbejdsgiverorganisationerne. Hvis den bliver vedtaget, er det den første frivillige aftale på europæisk plan, som handler om arbejdsmiljø.
For nogle år siden indgik EFS den første Europadækkende aftale om telearbejde. Parterne lægger op til, at stressaftalen kan følges op af andre aftaler om vold, chikane og post-traumatisk stress.
Værktøj
Formålet med aftalen er dels at højne bevidstheden bl.a. arbejdsgivere og ansatte om stress. Aftalen skal være et værktøj til at identificerer, forebygge og håndtere problemer med arbejdsbetinget stress.
Aftalen slår fast, at ”hvis et problem forårsaget af arbejdsbetinget stress er identificeret, skal der handles for at forebygge, eliminere eller formindske dette. Det er arbejdsgiverens ansvar at iværksætte passende foranstaltninger. Disse foranstaltninger vil blive udført med deltagelse af og i samarbejde med arbejdstagere og/eller deres repræsentanter.”
Anerkendelse
Med aftalen anerkender begge parter, at arbejdsbetinget stress er et problem, som har med arbejdsmiljøet at gøre. I aftalen henviser de til EU’s rammedirektiv om arbejdsmiljøet:
”I medfør af rammedirektiv 89/391 har alle arbejdsgivere pligt til at værne om arbejdstagerens arbejdsmiljø. Denne pligt omfatter også problemer, der skyldes arbejdsbetinget stress, for så vidt de medfører en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko. Alle arbejdstagere har en generel forpligtigelse til at følge de beskyttelsesforanstaltninger, der opstilles af arbejdsgiveren.”
Aftalen beskriver i brede vendinger, hvilke foranstaltninger der kan sættes ind med og giver en række eksempler på, hvordan problemerne kan håndteres.
Tre års frist
I EFS forventer man, at resultatet af afstemningen foreligger sidst i september, hvis begge sider af bordet siger ja, så er der sat en frist på tre år til at medlemsorganisationerne kan føre aftalen ud i livet i de enkelte lande.
Komiteen for den sociale dialog vil løbende føre regnskab med, hvordan aftalen føres ud i livet i medlemslandene og efter fire år, skal aftalen evalueres. Aftalen kan tidligst revideres efter fem år.
Aftalen nævner intet om, hvordan eventuelle fortolkningsproblemer eller tvister skal løses. Men: ”Hvis der skulle opstå spørgsmål angående nærværende aftale, kan de involverede
medlemsorganisationer henvende sig til de underskrivende parter samlet eller
enkeltvis, og de underskrivende parter vil efterfølgende give et samlet eller separat svar,” hedder det. (brink)
Læs også: Stress i Syltekrukken
16.08.04