Fagbevægelsen Mod Unionen er med, når en række organisationer forsøger at sætte borgernes dagsorden i EU debatten
Fem spørgsmål skal være omdrejningspunktet for den ”Borgernes Dagsorden”, som en række folkelige organisationer er gået sammen om. Borgernes dagsorden skal udfylde den tænkepause, som er opstået efter, at forslaget til EU forfatning er faldet i Holland og Frankrig.
Borgernes Dagsorden bliver den paraply, som fra januar til maj vil forsøge at starte en folkelig debat om, hvor EU skal hen efter forfatningens forlis. Initiativet samler både de traditionelle ja og nej bevægelser i EU debatten plus en række andre organisationer. Initiativet er åbent for at flere går med.
Borgernes Dagsorden er udset til at være den danske hovedaktivitet i den såkaldt ’tænkepause’, som EU’s stats- og regeringschefer lancerede i juni. Initiativet er blevet til på baggrund af en aftale mellem Undervisningsministeren og partierne i Folketingets Europaudvalg om at finansiere initiativer til en bredere debat om Europa. Der er afsat 17 millioner kroner, som skal ”sikre en fokuseret og bred folkelig debat i Danmark forud for EU topmødet til juni 2006”, som det hedder i grundlaget.
Rammen for diskussionen er fem spørgsmål om EU (se boks).
Debat hele året
| BOKS:
Fem spørgsmål om Europas fremtid: Hvilke grænseoverskridende problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse – og hvilken rolle skal EU spille? Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? Hvor går Europas grænser? Foreløbig er følgende med i Borgernes Dagsorden: Demokrati i Europa Fagbevægelsen mod Unionen Folkebevægelsen mod EU Folkehøjskolernes Forening i Danmark Dansk Folkeoplysnings Samråd Junibevægelsen Nyt Europa Udfordring Europa |
|
– Idéen er at skabe en fælles ramme, med udgangspunkt i de fem spørgsmål. De aktiviteter, der bliver sat i gang i Borgernes Dagsorden, skulle gerne komme til at spille sammen, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen Mod Unionen.
– I FMU har vi altid haft som mål, at EU ikke kun er noget, der diskuteres op til afstemningerne. Vi mener, debatterne skal rejses, når det er aktuelt og nødvendigt. Der er hele tiden løbende sager, hvor EU er inde over arbejdsmarkedsspørgsmål. Der er både et servicedirektiv og et havnedirektiv på vej, som det er vigtigt at fastholde debatten om. Så vi er ikke uvant med at diskutere EU året rundt, siger han.
Hvorhen Europa?
– Vi har stadig de ”løbende sager”, men med den aflyste forfatningsafstemning er der opstået en ny situation, hvor vi kan få den helt grundlæggende debat om, hvad vi vil med samarbejdet i EU. Det ser vi, som en god chance, derfor er vi gået med, siger Ole Jensen.
Han understreger, at deltagerne naturligvis kan fortsætte med deres egne initiativer.
– Det er jo ikke sådan, at vi er blevet enige med ja-bevægelserne om EU. Vi går med for at sikre aktiviteter frem til maj, hvor regeringen skal samle op på dagsordenen, siger han.
– Når regeringen skal konkludere på debatten og fremlægge resultatet på topmødet, risikerer FMU så ikke at legitimere et eller andet frasefyldt ”brev” fra danskerne til EU toppen?
– Nu er vi ikke så naive, at vi tror, at vi kan bestemme, hvad Fogh vil melde ud på topmødet. Det kan vi ikke, og der er ingen aftaler om, hvordan regeringen skal samle op på debatten. Men vi kan være med til at sikre, at EU bliver diskuteret med udgangspunkt i de fem spørgsmål, siger Ole Jensen.
– Vi ender ikke med et stort forkromet værk om EU’s fremtid. Men selve det at rejse en bred EU debat er en hård nyser, som vi ikke kan klare selv. Nu er vi mange om det, det skulle gerne give et bedre resultat. Vi har stadig en anden indgang til EU spørgsmålene end f.eks. Nyt Europa. Forskellene skulle gerne kvalificere debatten – og så er det ikke fjernt for FMU at diskutere i modvind, siger Ole Jensen. (brink)