Af Klaus Lorenzen, Arbejdsudvalget FMU.
Danmark har afgivet suverænitet til EU i flere omgange efter grundlovens bestemmelse om at afgive suverænitet ’ i nærmere bestemt omfang’.
EF-domstolens nylige dom om straffebestemmelser i forbindelse med EU-miljøbestemmelser rejser ny tvivl om omfanget af den suverænitet, som vi har afgivet.
Kort fortalt giver EF-domstolen Kommissionen ret i, at EU kan blande sig, hvilke straffe de enkelte lande anvender for overtrædelser af miljø-bestemmelser. Landene havde fastholdt at straffebestemmelser ikke var et EU-spørgsmål men et nationalt spørgsmål.
Domstolens afgørelse sår tvivl om de juridiske vurderinger, som danske regeringer har fremlagt for folketing og befolkning i forbindelse med nye traktater i EU.
Dommen er imidlertid ikke det eneste tegn på, at der sker et skred i forhold til hvilken suverænitet, EU har overtaget eller vil overtage fra Danmark. På arbejdsmarkedet har Danmark en regulering, der først og fremmest sker
gennem kollektive aftaler mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen. I forbindelse med udvidelsen af EU med 10 nye østeuropæiske lande har fagbevægelsen anvendt strejker og sympatikonflikter til at opnå overenskomst
med firmaer, der er etableret i østeuropæiske lande og som arbejder i Danmark. EF-domstolen skal i en konkret sag fra Sverige (Waxholm-sagen) tage stilling til lovligheden af strejker og konflikter mod udenlandske firmaer.
I en tilsvarende sag har en engelsk appeldomstol netop henvist spørgsmålet om lovligheden af konflikter til EF-domstolen. Arbejdsgiverne påberåber sig, at etableringsretten i EU står over fagbevægelsens ret til at konflikte for
at få en overenskomst, der lever op til normale arbejdsbetingelser i det land, som arbejdet udføres i.
Forslaget til direktivet om serviceydelser er yderligere et tegn på det skred, som sker i suveræniteten mellem de enkelte lande og EU. EU-kommissionens forslag til direktiv indeholder regler om at serviceydelser skal kunne udføres på de vilkår, der gælder i virksomhedens hjemland; det såkaldte oprindelseslands-princip. På trods af at mange regeringer har undsagt dette princip kæmper liberale og konservative kræfter i EU-parlamentet for at fastholde det. Det gælder også EU-parlamentsmedlemmer fra Venstre og Konservative uagtet, at den danske regering og Anders Fogh Rasmussen er gået imod princippet om oprindelsesland. Vedtages princippet om
oprindelsesland sker der en yderligere afgivelse af suverænitet udover det, som befolkningen er blevet oplyst om ved folkeafstemninger om EU.
På trods af den franske og hollandske befolknings afvisning af den nye EU-traktat mister landene suverænitet til EU. Tænkepausen i EU og Danmark skal blandt andet bruges til at fastholde suveræniteten og sikre mod
yderligere uforudsete skred.
Artiklen har været bragt på tænketanken NyAgendas hjemmeside