EU Kommissær mener, at faglige blokader strider mod EU’s fri etableringsret. – Det tegner en front mod fagbevægelsens ret til kollektive kampskridt, siger Klaus Lorenzen, Fagbevægelsen Mod Unionen.
 |
|
– Kommissærens udtalelses understreger, at det er stærke kræfter i Kommissionen og EU, som mener, at fagbevægelsens kampmidler ikke må forstyrre markedskræfterne. Vi er tilbage før 1899, hvor man ikke anerkendte andet end de rå markedskræfter, siger Klaus Lorentzen. |
– Kommissærens udtalelse understreger, at det er stærke kræfter i Kommissionen og EU, som mener, at fagbevægelsens kampmidler ikke må forstyrre markedskræfterne. Vi er tilbage før 1899, hvor man ikke anerkendte andet end de rå markedskræfter, siger Klaus Lorenzen.
I sidste uge sagde den irske EU kommissær Charlie McCreevy, at EU Kommissionen vil støtte det lettiske firma Laval i den såkaldt Vaxholm sag. Laval mener, at svensk fagbevægelses blokade mod dets byggeri i Vaxholm var et brud på EU rettens regler om fri etableringsret.
McCreevy sagde på et pressemøde i Stockholm, at EU Kommissionen mener, at Sverige med bindende kollektive aftaler bryder EU’s regler om fri bevægelighed.
– EU’s regler taler i stedet og lovfæstede mindstelønninger, sagde Charlie McCreevy.
Udtalelserne har fået både den svenske regering og fagbevægelse til at reagere, også herhjemme er der stærke reaktioner på udtalelsen.
Engelsk dom mod faglige kampskridt
Klaus Lorenzen understreger, at kommissærens holdning ikke står alene. Han henviser til en engelsk dom mod det internationale transportarbejderforbund ITF. Med henvisning til EU retten fastslår dommen, at den fri etableringsret går forud for retten til at kræve overenskomster.
Sagen handler om det finske færgeselskab Viking Line, som flyttede adresse til Estland. Det finske sømandsforbund varslede faglige kampskridt for at få overenskomst.
– Men det er en ulovlig begrænsning af Viking Lines frihed til at etablere sig, fastslår den engelske dommer i en omfattende dom på 148 punkter.
– Hovedbudskabet er, at det strider mod den fri etableringsret. Vi står over for et angreb på vores konfliktret, med henvisning til etableringsretten. Hvis vi skræller alle udenværkerne væk, så er vi tilbage ved diskussionen, før vi blev medlem af EF, siger Klaus Lorenzen.
– Allerede dengang var man klar over, at der var en konflikt mellem EF’s fire friheder og fagbevægelsens ret til at konflikte. Den konflikt har været bagatelliseret, men nu kommer den med fuld kraft. Det handler om det grundlæggende i EU retten, siger han.
Ikke en sag for Domstolen
Den svenske arbejdsret har forelagt Vaxholm sagen for EF Domstolen for at få en såkaldt forhåndstilkendegivelse. Men umiddelbart bør Domstolen afvise at behandle sagen, mener Klaus Lorenzen.
Han henviser til artikel 137 i EU traktaten, hvor det slås fast, at ”bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.”
– Det bør være krystalklart, at Domstolen ikke skal behandle sager om strejkeret, det er ikke sket før, siger han.
– Det er oplagt at dansk fagbevægelse må følge den her sag nøje. Lige som svensk LO må fagbevægelsen overveje selve EU medlemskabet, hvis EF Domstolen ender med at give den fri etableringsret forrang for fagbevægelsens muligheder for at bruge kollektive kampskridt, siger Klaus Lorenzen. (brink)
11.10.05