Claus Hjort vil løbe fra EU’s arbejdstidskrav, hvis de skal gælde for den enkelte lønmodtager
Det er fint nok med et loft på 48 timer over arbejdsugen – hvis det gælder det enkelte job, mener regeringen. Men hvis EU kommissionens forslag om, at det skal gælde for den enkelte lønmodtager, bliver vedtaget, så ødelægger det fleksibiliteten, og så har vi brug for en kattelem, mener Beskæftigelsesministeren.
Hvis resultatet bliver for broget, så skal Danmark forbeholde sig ret til at se bort fra EU’s arbejdstidsdirektiv, sådan kan man sammenfatte Beskæftigelsesminister Claus Hjorts position, når han torsdag (8.12.05) sætter sig til forhandlingsbordet i EU.
Her skal ministrene forsøge at nå til enighed om en revision af det gældende arbejdstidsdirektiv.
En af knasterne handler muligheden for at slippe for at følge direktivet. I det gældende direktiv er der loft over arbejdstiden på 48 timer om ugen. Men den såkaldte ”opt-out bestemmelse” åbner mulighed for helt at se bort fra arbejdstidsreglerne, hvis den ansatte blot skriver under på, at han vil arbejde mere.
Den mulighed bruges i omkring halvdelen af EU-landene. I Storbritannien er kattelemmen på størrelse med en ladeport. I mange job er det standardprocedure, at man ”frivilligt” fraskriver sig direktivets arbejdstidsregler. Fire millioner briter arbejder i dag mere end 48 timer om ugen.
Et flertal i EU Parlamentet vil have undtagelsen fjernet om tre år, det samme vil oppositionen i Folketinget, men det er regeringen ikke indstillet på. Derfor tager ministeren til forhandlingerne med et smalt mandat baseret på Dansk Folkepartis stemmer.
Aktivistisk EF-domstol
| Fakta | |
|
Baggrunden for at revidere arbejdstidsdirektivet fra 1993 er to domme fra EF-domstolen. De fastslår, at den hviletid som er en del af tilkaldevagterne for læger og sygeplejersker skal tælles med i arbejdsugen på 48 timer. Der tegner sig enighed mellem EU-landene om regler, der kan omdanne de berørte faggruppers hviletid til såkaldt ”neutral” tid. Det vil sige, at det ikke skal tælles med i de 48 timer. |
|
Claus Hjort vil bevare ”op-out” bestemmelsen som en kattelem, både mod den ”aktivistisk EF-Domstol”, og hvis direktivets endelige udformning ikke er til at leve med for regeringen.
– Det er korrekt, at vi ikke fra regeringens side vil arbejde for ”opt out”-ens afskaffelse.
Vi kan leve med, at den falder bort, hvis – vel at mærke – resten af sagen finder en tilfredsstillende løsning. Men vi har jo erfaret, at EF-Domstolen kan overraske, ja nærmest må betegnes som aktivistisk, og nye domme kan snart komme til og gøre situationen endnu sværere, sagde Claus Hjort på et åbent samråd i Folketingets Europaudvalg.
Hvor han også sagde, at hans interesse for ‘opt-out’-bestemmelsen steg, i takt med at EU-Domstolen afsagde meget restriktive domme, som gav samtlige medlemslande problemer. Domstolen ville formentlig også i fremtiden ligge på den linje. Så ville flere og flere lande, herunder de nye lande, benytte ‘opt out’-bestemmelsen, lød ministerens vurdering.
48 timer pr. mand
Med resten af sagen, henviser Claus Hjort til, at Kommissionen og Parlamentet har kastet yderligere grus i maskineriet. Parlamentets ændringsforslag til direktivet præciserer, at 48 timers arbejdsugen gælder pr. hoved og ikke pr. job! Den definition har Kommissionen har taget til sig, og samtidig sagt, at arbejdstidsdirektivet allerede skal forstås sådan, at loftet over arbejdstid gælder pr. hoved og ikke pr. job.
Den i og for sig indlysende erkendelse, at et loft over arbejdstiden må gælde pr. hoved, hvis det skal have mening som arbejderbeskyttelse, har sat brand i debatten.
– Vi risikerer at forringe fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og lægge forhindringer ud for beskæftigelsen, sagde Claus Hjort i det åbne samråd, hvor han forsikrede, at han vil bekæmpe Kommissionens fortolkning af direktivet. (brink)
