Tiltrædelse til forfatning kræver ikke grundlovsændring, men kan klares på sædvanlig måde, mener ministeriet. Men forfatningen rækker længere end grundloven tillader, mener Ole Krarup.
Vil en tiltrædelse til EU’s nye forfatning være så omfattende afgivelse af magt til EU, at det kræver en grundlovsændring, eller kan sagen klares på sædvanlig måde med en folkeafstemning eller et 5/6 dels flertal i Folketinget? Det er det afgørende spørgsmål, inden der er banet juridisk vej for en folkeafstemning om forfatningen. Nu rydder en redegørelse fra Justitsministeriet de juridiske sten af vejen for den folkeafstemning, som statsministeren for længst har annonceret skal komme.
Redegørelsen fra Justitsministeriet konkluderer som ventet, at der afgives suverænitet og at en folkeafstemning ifølge Danmarks grundlov § 20 er nødvendig, at en dansk ratifikation kan ske uden at det er nødvendigt at ændre Danmarks grundlov og at EU-forfatningen ikke rejser spørgsmål i forhold til Danmarks grundlov, som følge af Færøernes og Grønlands særlige stilling uden for EU.
Men der er mange grunde til at være kritisk overfor Justitsministeriets redegørelse, mener jura professor og medlem af EU parlamentet, Ole Krarup:
– Det er et afgørende punkt, om den sædvanlige procedure efter grundlovens paragraf 20, som kræver 5/6 flertal i folketinget eller et ja ved en folkeafstemning, er tilstrækkelig for en tilslutning til forfatningen, eller om den danske grundlov skal ændres, som en forudsætning for at Danmark kan tiltræde EU-forfatningen, siger han.
– Det afhænger navnlig af, om den foreliggende af- og opgivelse af dansk selvbestemmelsesret sker ‘i nærmere bestemt omfang’ – eller om der er tale om en så vidtgående og udefineret magt til EU, at paragraf 20 ikke kan bruges.
– De flinke jurister i Justitsministeriet mener selvfølgelig, at paragraf 20 er god nok over for EU-grundloven. Men den franske forfatningsdomstol har netop bestemt, at den franske forfatning skal ændres. De franske forhold er ganske vist anderledes, men jeg finder mange gode grunde til at kritisere Justitsministeriet, siger Ole Krarup
Han peger på forfatningens muligheder for at gå fra enstemmighed til flertal, uden at det kræver ændringer i forfatningen, de såkaldte pasareller
– Det er kritisabelt, at ministerrådet får adgang til at ændre enstemmighedskravet til flertalsafgørelser. Endelig er del II, charteret et så vidtgående indgreb over for danske myndigheder, at vi kommer ud over grænsen i grundlovens paragraf 20, siger Ole Krarup.
Bestillingsarbejde
Borgerinitiativet ”Ja til Europa – Nej til EU-forfatningen” kritiserer redegørelsen fra Justitsministeriet:
– Vi er selvfølgelig enige med Justitsministeriet om, at der ved en tilslutning til EU-forfatningen vil ske dansk suverænitetsafgivelse, men vi må samtidigt slå fast at Justitsministeriets redegørelse på ingen måde er objektiv. Redegørelsen kan opfattes som bestillingsarbejde fra regeringen, og den er et godt eksempel på, hvorfor den type af redegørelser ikke bør udarbejdes af ministerier uden at jurister med forskellige politiske synspunkter er repræsenteret. I spørgsmål, der skal til folkeafstemning bør offentlige redegørelser udarbejdes af jurister, der både repræsenterer et ja og et nej, siger SFU’s formand Thomas Medom Hansen, der er aktiv i det nye initiativ.
Karl Otto Meyer, tidligere medlem af landdagen i Kiel og aktiv i ”Ja til Europa – Nej til EU-forfatningen” afviser redegørelsen:
– Jeg er dybt uenig i Justitsministeriets konklusion om, at Danmark kan tiltræde EU-forfatningen uden at det kommer i konflikt med Danmarks grundlov. Enhver, der læser artikel 6 i forslaget til EU-forfatning, vil kunne se, at EU-retten sættes over dansk ret – også på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område står det klart at Danmark afgiver så meget suverænitet, at det er i konflikt med Danmarks grundlov. EU-grundloven slår bl.a. fast at EU skal have en egen udenrigsminister og som jeg ser det er det i hvert fald på kant med Danmarks Grundlov, siger han. (brink)
Justitsministeriets redegørelse
24.11.04