Forfatning centraliserer magten og åbner en ladeport for angreb på den danske model, mener formanden for de københavnske bryggeriarbejdere, Finn Sørensen.
 |
|
– Slipper de igennem med den her forfatning, så vil de gå i gang med at indføre kvalificeret flertal på område efter område, siger Finn Sørensen. |
Med forslaget til ny forfatning går EU over til flertalsafgørelser på mere end 20 nye politikområder. Samtidig åbnes der, gennem den såkaldte ”passarelle” for at de sidste områder, som kræver enstemmighed, kan sløjfes, hvis regeringerne er enige om det.
– Slipper de igennem med den her forfatning, så vil de gå i gang med at indføre kvalificeret flertal på område efter område, siger Finn Sørensen.
– Med forfatningen i hånden har de det nødvendige instrument til i praksis at fjerne landenes vetoret. Det forringer befolkningens mulighed for at blokere en udvikling, som de ikke ønsker. Det kan blive skæbnesvangert for vores velfærd og vores aftalesystem. Forfatningen varsler endnu mere EU-lovgivning, og det vil antaste ikke mindst vores overenskomstsystem, siger han.
Naive drømme
Tilhængerne af Unionsforfatningen peger netop på, at flere flertalsafgørelser er et fremskridt, fordi det udvidede EU med 25 lande vil blive lammet, hvis alle skal blive enige. Man risikerer at de østeuropæiske lande vil blokere sociale fremskridt, hvis vetoretten opretholdes, lyder et argument.
– Men man skal huske, hvad formålet er. Forfatningen skal fjerne alle mure, som generer det indre marked. Det er et liberalistisk projekt med snævre krav til den økonomiske politik i ØMU’en. Samtidig er der 10 nye lande med, som ligger milevidt fra vores sociale model. Man skal være mere end naiv, hvis man tror, at vi kommer til at eksportere en social velfærdsmodel til resten af EU.
– Forfatningen er det modsatte, det er en rambuk som skal sikre liberalismen en total sejr i de europæiske lande. Næste skridt er markedsgørelsen af den offentlige sektor, det ses klart af de nye regler om almene, herunder offentlige, tjenesteydelser. Det er hovedrystende at sige, at det ikke er et ideologisk projekt, siger Finn Sørensen.
Nødbremse stopper toget et øjeblik
I debatten om forfatningen er nødbremsen blevet et kodeord. Hvis EU er på helt gale veje, så kan vi bare trække i nødbremsen, forsikrer man.
– Nødbremse er et godt ord. En nødbremse stopper rigtig nok toget – men kun for en stund. Det forhindrer ikke toget i at køre videre i samme retning bagefter, siger Finn Sørensen.
Det gælder f.eks. i forfatningens paragraffer om ”social sikring af vandrende arbejdstagere”. I modsætning til nu skal EU kunne vedtage love om det med kvalificeret flertal.
Men, hvis et land mener, at en EU-lov vil ryste deres sociale system grundlæggende, så kan man få proceduren suspenderet i et stykke tid, hvorefter man er tilbage til start.
– Fri bevægelighed er et kernepunkt for EU. Der må ikke være regler om social sikring som hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed. Det kan blive en alvorlig trussel mod vores model, fordi den hovedsagelig er skattefinansieret. Derfor var den danske regering også helt frem til Nice-traktaten imod flertalsafgørelser på området, minder Finn Sørensen om. Der er lignende nødbremser flere andre steder i forfatningen:
– Men betingelserne for at bruge dem er tågede. De ligger åbne for politiske studehandler. Det forøger også EU-domstolens muligheder for at udlægge teksten, så det passer ind i den ”frie markedsøkonomi”. Det bliver helt uigennemskueligt for befolkningen, og det er et alvorligt tilbageslag for demokratiet, siger Finn Sørensen.
