Forfatningens charter om grundrettigheder er så ukonkret, at det overlader det til EU Domstolen at bestemme indholdet, mener Ole Jensen, FMU.
 |
| – Der er grund til at se på de løse ender i charteret med grundrettigheder, mener, Ole Jensen |
– I stedet for blot at glæde sig over, at EU nu både får sine værdier og ”styrkede rettigheder for borgerne”, så er der grund til at se på de løse ender, som Charteret efterlader, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
I regeringens redegørelse om forfatningen, formår den at vende op og ned på charterets rolle, når den nu bliver en del af forfatningen, mener han.
Ifølge regeringen er charteret et politisk dokument, mens det ikke har nogen juridisk betydning, fordi vi har alle rettighederne i forvejen.
– Men sandheden er, at det forholder sig lige omvendt. England fik i sidste øjeblik slået fast, at Charteret ikke måtte få nogen politisk betydning. Politikerne vaskede hænder, og overlader det i realiteten til Domstolen at afgøre, hvad rettighederne betyder, siger Ole Jensen.
Charteret opregner i omegnen af 50 sæt rettigheder, men de er formuleret så ukonkret, at det er helt uforudsigeligt, hvordan Domstolen efterhånden ville udmønte rettighederne.
Pres på kollektive rettigheder
– Hvis forfatningen bliver vedtaget, så bliver der masser af arbejde for juristerne. Når der f.eks. står, at vi har ret til ”sunde og sikre arbejdspladser”, hvad betyder det så? Og når vi har ret til ”social sikring og social bistand”, hvordan skal det fortolkes. Det bliver helt op til Domstolen, siger han.
Professor i statsret Hjalte Rasmussen har peget på, at Forfatningen kan udløse en ”rettighedsaktivisme” fra Domstolens side. Der er ingen garanti for, hvad Domstolen kan finde på, mener han, og nævner f.eks. retten til liv. Betyder den rettighed, at abort skal forbydes, sådan som man vil læse den i katolsk prægede lande?
– Charteret kommer til at skærpe konflikten mellem det kollektive og det individuelle. Domstolen kender kun til individuelle rettigheder. Med de her rettigheder får vi ikke nemmere ved at forsvare fagbevægelsens kollektive rettigheder. Jeg tror ikke på, at Domstolen vil godkende eksklusivretten, hvis den får en sag om det, siger Ole Jensen.
Svækker rettigheder
Det er bekymrende, at der med EU’s grundrettigheder udvikles endnu et internationalt retssystem, mener Ole Jensen.
– Det er et problem, at EU har botaniseret i forskellige retssystemer og plantet dem i sin egen have. Der kommer til at ske en udvikling af EU’s eget rettighedssystem, og den udvikling vil ikke styrke hverken de faglige rettigheder i ILO eller Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Det vil være med til at svække lønmodtagernes rettigheder i den tredje verden, siger han.
Men det kan også føre til en udhuling af de nationale rettigheder, mener Ole Jensen.
– Den danske model er ikke garanteret i grundloven. EU vil kunne overtrumfe de kollektive rettigheder, når Domstolen kommer i gang med at udvikle og tolke de meget ukonkrete rettigheder. Erfaringerne f.eks. fra Canada er, at med et sådant charter så jubler juristerne og befolkningen bliver sorteper, alt imens unionsudviklingen fortsætter.
– Det er tankevækkende, at mens ILO konventionen garanterer havnearbejdernes rettigheder, så er EU-systemet indædt opsat på at få vedtaget et direktiv, der fjerner deres eksistensgrundlag, siger Ole Jensen.
– Hvis EU virkelig ønskede at styrke vores rettigheder, så kunne man blot have tilsluttet sig de internationale konventioner. Man kunne have overladt det til ILO og Menneskeretsdomstolen at afgøre, hvordan rettighederne skal tolkes. Det ville have styrket det internationale retssystem, siger Ole Jensen.