Udkast til EU grundlov løser ikke det demokratiske problem, mener FMU.
I sidste uge sprang champagnepropperne lystigt i EU Konventet til tonerne af Unionens egen ”nationalmelodi”. Konvent præsident d’Estaing kunne erklære færdigt arbejde. Den 20 juni kan han præsentere EU topmødet for et udkast til en ny grundlov. Efter 16 måneders diskussioner i Konventet ligger der et endeligt forslag, som en såkaldt regeringskonference nu skal færdiggøre.
Mens de fleste kommentatorer kalder konventet et fremskridt og en succes, så er talsmand for Fagbevægelsen mod Unionen, Ole Jensen knap så imponeret:
– Man kan ikke kalde resultatet for en succes. Med det sidste udkast på bordet må man spørge, om ikke EU’s grundlæggende problemer med legitimiteten og opbakningen fra befolkningerne stadig består. Hvis man tror, at de grundlæggende demokratiske problemer er løst med det her, så må man tro om igen. Det demokratiske problem i EU samarbejdet består og bliver måske endda forstærket, hvis det her bliver den nye grundlov. Befolkningerne står ikke lige frem på nakken af hinanden for at få en ny forfatning, engagementet i EU er til at overse. Man kan se, hvordan det kniber med engagementet også i de nye lande, siger Ole Jensen.
Men samtidig vurdere han, at udkastet bliver svært at ændre:
– Regeringernes repræsentanter har været så tæt inde i forhandlingerne, at udkastet nok bliver bærende for det endelige resultat. Det er et svagt udspil, som på nogle punkter går i den gale retning. Det giver ikke svar på påtrængende problemer, og så er det ikke nyskabende i forhold til, hvordan samarbejdet kunne udvikles i et udvidet EU.
I Fagbevægelsen Mod Unionen er man nu gået i gang med at nærlæse forfatningsudkastet. Vi vil her på siderne bringe mere detaljerede analyser af traktatens bestemmelser på de områder, der har betydning for arbejdsmarkedet.
Ole Jensen medgiver, at traktatudkastet, der skal erstatte de tre bestående traktater er mere overskuelig og lettere at forstå end de tre bestående traktater.
Samarbejde eller føderation?
Er EU et samarbejde mellem suveræne stater eller er det en føderation? Unionen er hverken eller eller både og, har flere eksperter påpeget.
– Med udkastet består skismaet mellem føderale elementer og mellemstatslige aftaler. Skismaet bliver udbygget i forslaget, fordi der er elementer, der styrker det føderale, først og fremmest ved at der kommer flere flertalsafgørelser. Andre steder styrker man de mellemstatslige elementer. Dermed fortsættes den ”både og” situation, som nogen har kaldt et ”spændende eksperiment.” Men hvor spændende er det med så modstridende elementer i en grundlov? Man fortsætter med at lave et miks, det er en kraftig cocktail, siger Ole Jensen.
Parter som krydderi
I afsnittet om Unionens demokratiske liv har arbejdsmarkedets parter fået deres egen paragraf. En kendsgerning som LO formand Hans Jensen har tolket som en vigtig sejr for den europæiske fagbevægelse.
– Som udkastet ligger, er det blevet krydret med en rolle til arbejdsmarkedets parter. I en højtravende formulering tildeles parterne en ”væsentlig rolle.” Men spørgsmålet er, hvor synligt det vil være i praksis. Traktaten nævner, at den respektere arbejdsmarkedets parter uden at definere, hvilken rolle eller ansvar de har.
– Er det ikke fint, at parterne ikke bliver spundet ind i en forfatningsret, som sætter rammerne?
– Jo, men det bliver noget fritsvævende. Man kunne jo have gjort det klart, at spørgsmål om løn og strejker mm. er parternes område. Det fremgår klart at de spørgsmål ligger uden for traktaten, men man kobler det ikke sammen med, at det så er overladt til organisationerne selv. Det kan man selvfølgelig gætte sig til, men man kunne godt have formuleret det udtrykkeligt, siger Ole Jensen.
– Men er det ikke udtryk for en ny anerkendelse af parterne?
– Den er ikke meget værd, traktaten erkender at parterne eksisterer, Det er ikke et fremskridt, EU har i lang tid understøttet Euro-LO’s arbejde i den såkaldt sociale dialog. Men hvilken magt og rolle skal parterne have? Er det Kommissionen, som i sidste ende har magten, spørger han.
Rettigheder ind i traktaten
Konventet lægger op til, at det europæiske Charter om grundlæggende rettigheder bliver en del af den nye forfatning.
– Det rejser igen spørgsmålet om EU samarbejdet er føderalt eller mellemstatsligt. Hvis traktaten skal være en føderal grundlov, så hører Chartret hjemme i den, men hvis traktaten er en aftale mellem selvstændige stater, så er det forkert at lægge den ind, siger Ole Jensen.
– I en stat er en grundlov en kontrakt mellem politikere og borgere, hvor borgernes rettigheder er beskrevet, som i vores grundlov. Men Chartret kommer bumlende som et tog uden for køreplanen ind i forfatningen og forstærker EU dilemmaet.
– LO vurderer, at det ikke betyder, at Chartret skaber en kobling til EF-Domstolen og de konflikter det giver med to parallelle retssystemer. Men samtidig siger LO, at Chartret opvejer nogle andre mangler i forfatningsudkastet. LO mener, at Chartret kan være med til at beskytte den offentlige sektor. De to udsagn står i skærende modstrid med hinanden, man kan ikke med den ene hånd sige Chartret ikke har konsekvenser og med den anden påberåbe sig det.
Spørgsmålet om Chartret er ikke kun et spidsfindigt juridisk spørgsmål.
– Hvad får det af politiske konsekvenser for borgerne både i Unionen men også globalt? En styrkelse af særlige Unionsrettigheder vil svække interessen for de globale rettigheder. Det kan få konsekvenser for folk i bl.a. u-landene, siger Ole Jensen.
Forpligtende beskæftigelsespolitik
Ole Jensen mener, at udkastet lægger op at landenes beskæftigelsespolitik bliver mere styret af Unionens overordnede mål end i dag.
– I dag bruger man den såkaldt åbne koordinations metode, hvor landene selv bestemmer, hvordan de vil nå nogle fælles mål. Nu lægger man op til, at beskæftigelsespolitikken skal være mere forpligtende for landene. Der skal være en stærkere sammenhæng med den overordnede økonomiske politik. Man kan komme med særlige anbefalinger/krav til de enkelte lande, som handler mere om de økonomiske mål for EU, end de handler om at gøre noget for de ledige, siger Ole Jensen.
Han peger på, at Kommissionens henstillinger på beskæftigelsesområdet allerede i dag handler mere om overordnede økonomiske spørgsmål end om de ledige.
– Kommissionens anbefalinger tager udgangspunkt i makro-økonomi f.eks. aldersudviklingen, eller spørgsmålet om at skabe større afstand mellem mindsteløn og dagpenge. Så det er mere samfundsøkonomiske hensyn end hensynet til den ledige, der styrer ”anbefalingerne.”
Konventet går for langt
– LO mener, at Konventet er gået for langt, når det gælder flertalsafgørelser. Det er vi helt enige i. Det er dybt problematisk, at man vil overgå til flertalsafgørelser på stort set hele arbejdsmarkedsområdet bortset fra løn og strejkeret. Hvis det bliver virkelighed, så kan EU regulere alt det, vi har reguleret via overenskomster og national lov. Det er arbejdstid, ferie, sygedagpenge osv.
– Det bliver meget svært at sikre os indflydelse på, når det overgår til flertalsafgørelser. Det bliver svært at påvirke, og det bliver svært at bevare den regulering vi har nu, siger Ole Jensen.
Han minder om, at der er tradition for, at parterne regulerer arbejdsmarkedet selv og er tæt involveret, når der lovgives på området.
– Nu er der lagt op til EU lovgivning og flertalsafgørelser. Arbejdsmarkedet kan blive reguleret, uden at vi ønsker det og uden, vi kan forhindre det, siger han.
Også spørgsmålet om skat på virksomhederne overgår til flertalsafgørelser.
– Her forsvinder den danske indflydelse på, hvordan beskatningen af vores egen kapital skal være, vores muligheder her for at føre en selvstændig politik bliver decimeret, og vores indflydelse bliver minimal.
Usynlig offentlig sektor
Selvom der er mange paragraffer i Konventets tekst, så er der ikke blevet plads til en omtale af den offentlige sektors rolle i Unionen. På EU’sk hedder den offentlige sektor ”tjenesteydelser af almen interesse,” og det fylder ikke meget i traktaten.
– Udkastet giver ingen status til den offentlige sektor, den er blot et markedselement. Der er ingen definition af det offentliges rolle. Det bliver reduceret til et handelsspørgsmål, hvor man presser det offentlige til udliciteringer. Det offentlige må ikke alene stå for så vitale ting som energi, vand og veje, det er markedsspørgsmål underlagt det indre marked. Hvad skal den offentlige sektor i Europa? Den nye grundlov giver ikke noget svar, siger Ole Jensen.
EU i ILO
Konventet lægger op til at EU skal tale med en stemme i verden.
– Fagligt er det også dybt problematisk. Traktaten lægger op til, at det er EU, der skal tale i f.eks. ILO, FN’s arbejdsorganisation. EU skal overtage den danske regerings rolle i ILO. Det betyder, at de danske forpligtigelser forsvinder i forhold til internationale aftaler. Hele spørgsmålet rykker til Bruxelles, siger Ole Jensen