EU mål for beskæftigelsen

Kommissionens 15 mål for beskæftigelsen. April 2003:

–       individuel jobsøgningsplan for alle ledige, inden de har været ledige i fire måneder, i 2005

–       praktik eller uddannelse til alle ledige, inden de har været ledige i tolv måneder (inden de har været ledige i seks måneder, når det drejer sig om unge mennesker og sårbare mennesker), i 2005

–       30 % af de langtidsledige i praktik eller uddannelse i 2010

–       nedbringelse af arbejdsulykkerne med 15 % og nedbringelse i højrisikosektorerne med 25 % i 2010

–       80 % af de 25-64-årige skal mindst have en uddannelse på gymnasialt niveau i 2010

–       voksnes deltagelse i almen uddannelse og erhvervsuddannelse øges til 15 % i gennemsnit i EU og til mindst 10 % i den enkelte medlemsstat i 2010

–       virksomhedernes investering i uddannelse af voksne øges fra det nuværende niveau på omkring 2,3 % af lønomkostningerne til 5 % af lønomkostningerne i gennemsnit i EU i 2010

–       den effektive gennemsnitsalder, hvor folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hæves fra 60 til 65 år i EU i 2010

–       udryddelse af kønsbetingede forskelle i beskæftigelsen og halvering af lønforskellen mellem mænd og kvinder i den enkelte medlemsstat frem til 2010

–       børnepasningsfaciliteter til rådighed for 33 % af de 0-3-årige og 90 % af børnene fra 3 år til den skolepligtige alder i den enkelte medlemsstat i 2010

–       halvering af antallet af personer, der forlader uddannelsessystemet uden eksamen, i den enkelte medlemsstat og nedbringelse af antallet til 10 % i 2010

–       halvering i den enkelte medlemsstat af forskellen i arbejdsløshedssituationen mellem ugunstigt stillede grupper og andre arbejdstagere i henhold til nationale definitioner i 2010

–       halvering i den enkelte medlemsstat af forskellen i arbejdsløshedssituationen mellem EU-borgere og borgere fra tredjelande i 2010

–       alle ledige job, der annonceres af nationale arbejdsformidlinger, bør være tilgængelige og kunne søges af alle i EU i 2005

–       nationale mål for: erhvervsuddannelse, nedbringelse af bureaukrati for nyetablerede virksomheder, øget offentlig og privat per capita-investering i menneskelige ressourcer, lavtlønnedes indkomstskat, sort arbejde.