EU partiernes oplæg til EU-Konventet får dumpekarakter af Fagbevægelsen mod Unionen.
Konservative, Venstre, Socialdemokrater og Det Radikale Venstre har givet et fælles bud på, hvordan en ny EU traktat skal formes. Det fælles papir er nu afleveret til Konventet og indgår som bidrag til debatten.
Men oplægget giver ikke svar på nogen af de brændende problemer, som EU og Europa står over for, mener Ole Jensen talsmand for Fagbevægelsen mod Unionen.
Han finder oplægget visionsløst og uden selvstændige danske synspunkter.
– Samlet bakker de danske partier op om konventets linie, som peger mod et langt stærkere samarbejde i EU. Så kan man kalde det Union eller føderal stat eller hvad man vil, det er den vej Konventet lægger op til. Det betyder mere centralisme, og en udvikling, hvor man ikke tager hensyn til, at landene er vidt forskellige, siger han.
– Partierne giver ikke noget svar på det helt afgørende spørgsmål om, hvordan et fremtidigt EU samarbejde skal udformes. I stedet bakker de blot op om de spørgsmål, som konventet har behandlet. Der er ikke nogen særlig dansk linie, kun opbakning til de store lande.
– Der er en afskrift, og afskrifter plejer ikke at give andet end nul. Så det er en ren dumpekarakter til oplægget, siger Ole Jensen. Han efterlyser et dansk samarbejde med andre EU lande om forfatningen:
– Vi kunne have skabt alliancer med f.eks. de andre nordiske lande i stedet for bare at lægge os i slipstrømmen fra de store.
De sidste 30 års EU diskussion i Danmark har handlet om, hvordan man skal skrue et samarbejde sammen i Europa, mener Ole Jensen.
– Selvom der er sket en udvikling gennem årene, så er der stadig meget store forskelle på traditioner og kultur. Hvordan får man et samarbejde, der tager højde for det, og som sikrer, at det bliver demokratisk?
Afsæt i en drøm
– Partierne tager afsæt i en drøm, ikke i den virkelighed, der eksisterer. De ser Europa, som om det var en størrelse, hvor der råder fælles vilkår i landene, siger han.
Han medgiver, at det indre marked fungerer. For mange virksomheder er den grænseoverskridende konkurrence i EU en realitet. Selv om der også er eksempler på, at danske virksomheder går ned, som resultat af det indre marked.
– Men borgerne kan ikke agere som en virksomhed, deres virkelighed er helt anderledes end den grænseoverskridende. Det er utroligt, at man kan gå ud fra, at fra 2004 så er vilkårene i de nye medlemslande lige med vores. Et knips med fingrene og så er de ligestillet. Det er ikke realistisk.
Partierne taler i deres oplæg om, at den nye forfatning skal sikre gode minimumsstandarder i Unionen.
– Men det er økonomisk umuligt at give de nye lande sammen økonomiske vilkår som os. Minimumsstandarder er ikke løsenet. Hvis man tænker sig minimumssatser for løn, barsel osv. Så vil den være så lav, at den ikke er meget værd. Det er ikke en sikring i sig selv. Man kan ikke fra dag til dag sikre et niveau, vi kender i EU i dag, siger Ole Jensen.
Samarbejde med handikap
I stedet for det centralistiske oplæg, som forudsætter ens regler og standarder fra Polen til Malta, så mener Ole Jensen, at man skal gå efter et samarbejde, som tager hensyn til de forskelle, der er mellem syd og nord, øst og vest.
– Hvis det skal være et samarbejde mellem suveræne stater, så kræver det, at man tager hensyn til realiteterne. I sportens verden bruger man handikap. Det kunne man bruge i samarbejdet. I de nye lande skulle man ikke stille krav om at leve op til alle de 50.000 siders standarder, der i dag findes i EU.
– Man kunne forestille sig et samarbejde, der tog hensyn til de regionale forskelle. De nordiske lande har f.eks. tradition for at arbejdsmarkedets parter laver aftaler. I syd bruger man lovgivning på arbejdsmarkedet. Og i øst er man endt i en næsten sydamerikansk situation, hvor man skal finde sin vej. Samarbejdet kunne godt skrues sammen, så regionerne selv styrede udviklingen ud fra deres traditioner.
– Vi kunne opretholde traditionen for aftaler, og i syd kunne de lovgive, som de plejer. Hvis de østeuropæiske medlemmer så ønsker at gå ”den nordiske vej”, så giv dem tid til det. Det ville både være mere realistisk, og det ville være at tage forestillingen om suveræne lande alvorligt, siger Ole Jensen.
Euro garant for velfærd?
EU er for længst udråbt som et velfærdsprojekt. Men Ole Jensen er ikke imponeret over de bud, som EU partierne lægger frem.
– I oplægget lyder det som om, det bare handler om at få lidt mere fælles Euro, så kommer der masser af velfærd.
Partierne forholder sig ikke til, hvordan velfærden skal sikres. Skal det være en offentlig opgave, eller skal det være borgernes eget ansvar?
– Den diskussion har stået på længe, og det er meget forskelligt i de enkelte lande. Partiernes bud er lidt fattigt og uden visioner. Vi ser, hvordan det offentliges rolle sættes under pres i Danmark med skattestop og udlicitering. Men partiernes svar er blot en bedre Euro. Euroen er ikke garant for velfærden – tværtimod. Derfor er oplægget et håbløst papir i velfærdsdiskussionen.
Beskæftigelsen
Mange jobs og høj beskæftigelse er også et af de mål, der skal skrives ind i en ny forfatning.
– Men igen peger man blot på en stærk Euro. Hvis man vil gøre noget for beskæftigelsen, så kræver det, at forudsætningerne for Euroen ændres. Og det står der ikke et ord om i oplægget. Der er intet om at gøre det økonomiske samarbejde mere fleksibelt, siger Ole Jensen.
Han henviser til, hvordan de hidtidige erfaringer med Euroen har vist, hvordan arbejdsløsheden er steget i lande som Tyskland og Italien. Samarbejdet om Euroen sætter grænser for underskud på budgetterne. Og det har forhindret landene i at gøre noget effektivt ved den stigende arbejdsløshed.
Ingen faglige bud
Ole Jensen savner helt bud på de fagpolitiske problemer i EU samarbejdet.
– Oplægget tager slet ikke hånd om de faglige spørgsmål. Hvordan forestiller man sig arbejdsmarkedet skal reguleres? Kommer der mere lovgivning? Oplægget tager ikke stilling, og det var vel idéen med det. Man nøjes med at henvise til styrkelse af ”den sociale dialog”, men hvordan og hvilke konsekvenser det skal have, det er der ingen bud på, siger Ole Jensen.