EU-Kommissionen lægger op til mere forpligtende beskæftigelsespolitik
EU’s beskæftigelsespolitik har siden Amsterdamtraktaten været domineret af den såkaldt ”åbne koordinations metode”. I stedet for stram obligatorisk direktiv styring har beskæftigelsen været overladt til de enkelte landes egne parlamenter. EU har sat målene (fyrtårnene) op, hvordan de enkelte lande ville nå dem, var op til dem selv. I stedet for kommando politik, så skulle metoden i stedet lægge op til at landene lærte af hinandens gode erfaringer. F.eks. Danmarks ”gode” erfaringer med tidlig indsats blandt unge ledige. Ungdomsarbejdsløsheden blev kraftigt sænket, dengang man halverede dagpengene til folk under 25 år og aktiverede dem efter seks måneders ledighed. Det blev efterfølgende et fælles mål i EU’s beskæftigelsesstrategi.
Men fyrtårnsmetoden er ikke længere tilstrækkelig, mener Kommssionen. Midt i januar udsendte Kommissionen derfor et oplæg til en ny beskæftigelsesstrategi for EU. Oplægget skal diskuteres frem til forårstopmødet, hvor ministerrådet skal behandle det, herefter vil Kommissionen fastlægge de nye retningslinier for EU’s håndtering af beskæftigelsen.
EU landene har i virkeligheden besluttet nogle meget konkrete mål for beskæftigelsen, med udgangspunkt i, at der skal skaffes 15 millioner nye arbejdspladser inden år 2010. Men sammenholdt med de usikre økonomiske udsigter og med udvidelsen, mener Kommissionen, at der skal nye redskaber til:
”Der er brug for mere enkle og mere effektive retningslinier”, hedder det i en pressemeddelelse om den nye strategi. Her opregner Kommissionen en række områder, hvor der er brug for retningslinier for medlemslandene:
* Arbejdsløse skal hjælpes i arbejde
* Det skal kunne betale sig at arbejde
* De selvstændige skal have støtte til at skabe nye job
* Sort arbejde skal bekæmpes
* De ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet
* Der skal investeres i menneskelig kapital og livslang læring
Oplægget er foreløbig holdt i brede vendinger, men Kommissionen understreger, at der vil blive lagt mere vægt på at landene når resultater. Samtidig vil Kommissionen skærpe overvågningen af medlemslandenes gennemføring af retningslinierne. Samtidig skal beskæftigelsespolitikken ”strømlines” og tilpasses de andre koordinerings processer i EU som f.eks. den økonomiske politik. Foreløbig taler Kommissionen i overskrifter og lægger op til debat om fremtidens beskæftigelsespolitik, men efter topmødet til foråret vil Kommissionen offentliggøre de mere præcise mål.
Bør styres lokalt
Ole Jensen, Fagbevægelsen Mod Unionen er skeptisk overfor udspillet:
– Selvfølgelig kan man godt diskutere de enkelte landes erfaringer, men når Kommissionen nu lægger op til stramninger i kravene overfor de enkelte lande og går ned i detaljerne, så rejser det spørgsmålet om, hvad EU skal bestemme, og hvad vi selv skal bestemme. Vi mener, at beskæftigelsespolitikken bør styres nationalt, siger han.
– Der er behov for både nationale og regionale vurderinger, hvis man vil fremme beskæftigelsen. Nogen eksperter er begyndt at tale om, at der er brug for direkte egnsudvikling, hvis der ikke er områder af landet, der skal tømmes for mennesker. Det er ikke noget Kommissionen kan sidde og vurdere, det er derfor vi ender med vanvittige støtteordninger, hvor bornholmere tidligere har søgt om bjergbonde støtte, siger Ole Jensen.
– Kommissionen lægger op til at fastholde fælles mål, som skal opfyldes indenfor en bestemt periode. Hidtil har man hvert år diskuteret retningen og udviklingen i beskæftigelsen. Der er lagt op til, at landene får mindre spillerum, i stedet vil Kommissionen øge overvågningen af landenes politik og sætte fokus på om de når målene.
– Kommissionen vil koordinere beskæftigelsen med den økonomiske politik. Men den økonomiske politik er bundet op på ØMU kravene, med de begrænsninger det giver for underskud på budgetterne. Det er helt umuligt, og der skal helt andre boller på suppen f.eks. i forhold til problemerne med østudvidelsen. Hvordan vil man f.eks. sikre, at de polske bønder, der bliver arbejdsløse, forbliver på arbejdsmarkedet, til de er 65 år? Hvordan skal Polen nå op på en beskæftigelsesgrad på 70 procent, som er et af målene, spørger Ole Jensen.
Regeringens EU politik
Regeringen fører beskæftigelsespolitik helt i overensstemmelse med EU-Kommissionens tanker og planer.
– Med ”Flere i arbejde” reformen er der sat fokus på at ”hjælpe folk hurtigere i arbejde”, tidligere vejledning, CV på nettet osv. Ingen er imod at hjælpe de ledige i arbejde, men hvor er jobbene, og hvordan skal det foregå? Og hvordan vil Kommissionen opstille succeskriteriet for det?
– Når det gælder, at det skal kunne betale sig at arbejde, så forventer jeg, at det kommer med i den skattereform, som regeringen lægger op til. Her vil man give skattelettelser kun til dem i arbejde, det vil i praksis forringe værdien af dagpengene. Men der er allerede et kæmpe hop i dag mellem dagpenge og løn. Det er dybt problematisk, og en skatteløsning vil være uretfærdig, siger Ole Jensen.
Beskæftigelsesministeren har annonceret, at han i løbet af foråret kommer med forslag til at hæve tilbagetrækningsalderen. I dag er en dansk lønmodtager 62 i gennemsnit, når han forlader arbejdsmarkedet, EU mål er at hæve det til 65 år.
– Hidtil har man kun gjort noget for, at det skulle kunne betale sig at blive, det fører til efterlønsdiskussionen. Efterlønnen er endt i en usolidarisk forsikringsordning, og man skulle måske ændre efterlønnen, så det blev en solidarisk ordning indenfor det almindelige dagpengesystem, som blev tilbudt dem, der har behov, siger Ole Jensen.
– Men i stedet for kun at trykke på de økonomiske knapper, så kunne man stille nogle krav til virksomhederne om at få en ansættelsespolitik, der prioriterer andet end de unge. Nu har vi en regering, som er enig med EU, men spørgsmålet er stadig, hvad vi skal med en EU politik på et nationalt område som beskæftigelsen, siger Ole Jensen.