Ramme aftale om hjemmearbejde i EU
Efter mange tilløb og tre aftaler, som er ”ophøjet” til EU lov, så lykkedes det endelig at hale den første rigtige aftale mellem arbejdsmarkedets parter på EU plan i land. Aftalen er indgået uden om EU Kommissionen, og der er ikke lagt op til, at den skal gøres til lov. Aftalen gælder kun, for medlemmerne af de organisationer, der er med i de europæiske organisationer. For Danmark betyder det, at hele det organiserede arbejdsmarked er omfattet af aftalen.
Aftalen er en rammeaftale, som organisationerne i de enkelte lande selv skal udmønte. Men aftalen sikrer de såkaldte telearbejdere, dvs. folk der arbejder hjemme helt eller delvist, lige vilkår med de kolleger, som arbejder på virksomheden.
Aftalen behandler en række forhold for hjemmearbejderne:
– Hvis ansatte skal overgå til at arbejde hjemme, så skal det være frivilligt. En arbejdsgiver kan ikke tvinge en ansat til at arbejde hjemme. Overgangen til hjemmearbejde må ikke ændre, den ansattes vilkår. Og hvis en ansat nægter at overgå til hjemmearbejde, så må det ikke føre til fyring.
– Hjemmearbejderens ret til at beskytte privatlivets fred skal respekteres af arbejdsgiveren.
– Arbejdsgiveren skal som hovedregel sørge for det nødvendige udstyr til arbejdet.
– Den hjemmearbejdendes arbejdsmiljø skal være i orden, Arbejdstilsynet skal kunne tilkaldes, dog kun med accept fra den ansatte.
– Ret til efteruddannelse på linje med kollegerne, der arbejder i virksomheden.
– Ret til at blive valgt til tillidsposter på lige vilkår med andre ansatte.
De nationale organisationer har tre år til at få aftalen gennemført, medlemsorganisationerne skal rapportere til et særligt ad hoc udvalg, der er nedsat under den såkaldte sociale dialog. De laver så en rapport om, hvordan aftalen er gjort til virkelighed i de enkelte lande. Om fem år kan aftalen genforhandles, hvis en af parterne ønsker det.
Konsulent i LO Steven Vallik understreger, at de organisationer, som er med i aftalen skal gennemføre den.
– Vi er forpligtet til det, og det betyder også ændringer herhjemme, f.eks. skal arbejdsgiverne efter aftalen kompensere for brugen af egen PC, det er nyt. Men alle de organisationer, som har været med til at indgå aftalen, er forpligtet til at føre den ud i livet. Det er noget vi i LO arbejder aktivt med, vi følger selv meget nøje med i, hvad der sker med aftalen, siger han.
Arbejdsretligt hul
Men det er et spørgsmål om EU Kommissionen vil være tilfreds med en frivillig aftale, de har allerede været ude med en kraftig opfordring til arbejdsmarkedets parter om at skærpe tilsynet med gennemførelsen af f.eks. distance aftalen.
Kommissionen kræver, at der bliver lavet systematiske rapporter om aftalens gennemførelse, og de vil have oversigt over, hvilke områder de dækker.
I samme åndedrag hedder det, at udviklingen af den sociale dialog ( f.eks. gennem rammeaftaler) på længere sigt vil gøre det relevant at operere med europæiske kollektive overenskomster som retskilder. Kommissionen mener, at det bør indgå i diskussionen af en ny EU traktat.
Steven Vallik mener, at det er for tidligt at sige, hvad status rammeaftalen har EU retligt.
– Det er tvivlsomt om aftalen er en europæisk retsakt. Den er ikke rettet til medlemslandene, det er en egentlig aftale mellem nogle parter, siger han.
– Men samtidig er det vigtigt, at den bliver overholdt og kan håndhæves. Vi ser helst at EU-domstolen holder nallerne væk fra aftalen. Og at tvister løses i det fagretslige system. Men der er ikke et EU fagretsligt system nu, som kan fortolke aftalen bindende.
– Nu er der sat et skib i søen, vi må se, hvordan det sejler. Aftalen er med til at sætte fokus på, om vi har et hul i aftale systemet i EU, det er for tidligt at konkludere på, siger Steven Vallik.