Høring om fagbevægelsens rolle i Unionen
Hvem skal styre arbejdsmarkedet i et udvidet EU? Og hvad betyder forslaget til ny forfatning for fagbevægelsen?
Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på Fagbevægelsen Mod Unionens høring d. 25 september i København.
De politiske partier var repræsenteret med Ole Sohn, SF’s arbejdsmarkedspolitiske ordfører og formanden for folketingets Europa udvalg Claus Larsen Jensen.
Desuden var en række vidner indkaldt til at belyse de problemer fagbevægelsen står over for i EU.
Direktiver ind i overenskomsterne
Klaus Lorenzen, forretningsfører i SiD gav i sit vidnesbyrd flere eksempler på, hvordan EU direktiverne påvirker overenskomsterne.
– Arbejdstidsdirektivet har reelt betydet, at f.eks. tivoliarbejderne oplever, at de har fået ringere vilkår. Vi skal tage højde for direktiverne når vi forhandler overenskomster. Det er helt ned til den ulæselige ordlyd, som vi skal tage med ind i aftalerne. Det giver anledning til fortolkningsproblemer, f.eks. har vi oplevet det med natarbejde, sagde han.
– Deltidsdirektivet har åbnet en ladeport for regeringens angreb. Loven ophæver de kollektive aftaler. Nu skal aftalerne laves direkte mellem den enkelte og arbejdsgiveren. Det ligger snublende nært, at gøre det for andre dele af overenskomsterne også, sagde Klaus Lorentzen.
Han mente, at det var ærgerligt at regeringen var bøjet af overfor Kommissionen og lavet følgelovgivning om arbejdstidsdirektivet:
– Nu er det blevet endegyldigt, at direktiverne udløser en følgelov. Først laver man overenskomster der overholder direktiverne, så laver LO en opsamlingsaftale med DA, og så en lov til de sidste.
– Vi har hele tiden sagt, at EU krævede direktiverne omsat til lov, uanset at der eksisterede aftaler. Men det er brandærgerligt, at vi ikke fik det prøvet ved EF Domstolen, det havde fagbevægelsen haft en interesse i, sagde han.
– Liberaliseringen af de offentlige tjenesteydelser rammer nu havnearbejderne. Det er resultatet af 20 års lobbyarbejde fra rederne. De har arbejdet for selv at få lov til at læsse og losse skibene. Det skal knække ryggen på havnearbejderne, fordi de har været spydspids i at sikre overenskomster på skibene, sagde han.
Mere magt til EU parlamentet
– Konventets forslag flytter mere magt fra de nationale parlamenter over til EU-parlamentet. Det er ikke udtryk for en god demokratisk udvikling. Det er ikke EU-parlamentet, der har den demokratiske legitimitet. Men det betyder også, at hvis man vil have indflydelse på lovgivningen så skal man drive lobbyisme i Bruxelles. Det kræver store ressourcer. Vi har en interesse i at holde det i det nationale parlament, hvor vi kan påvirke politikerne direkte, sagde han.
Østudvidelse giver problemer
Jens Jørgen Nielsen, forfatter til bl.a. en bog om fagbevægelsen i de nye medlemslande, rejste en stribe problemer.
– Det bliver svært for EU at fordøje optagelsen af de 10 nye lande. Økonomisk vil det give problemer, vi får et Europa delt i to, øst er langt svagere, der er ingen tegn på, at deres økonomi nærmer sig vores, sagde han.
– De faglige organisationer er svage, arbejdsgiverorganisationerne er nærmest ikke eksisterende. I forvejen er arbejdsgiverne i EU ikke interesseret i at indgå aftaler. Det er svært at se et det europæisk forhandlingssystem for sig, som LO ønsker det.
– Der er store regionale forskelle i øst, hvor udviklingen sker omkring store byer mens store regioner ligger hen uden investeringer og med meget høj ledighed. De baltiske lande og Polen har en meget svag indsats når det gælder arbejdsmarkedspolitik, sagde Jens Jørgen Nielsen.
– Det er tydeligt at de faglige folk i de lande satser på, at der skal lovgives frem for at lave overenskomster og aftaler. De tror ikke på, at de kan lave landsdækkende overenskomster. Endelig er deres administrative apparat svagt, så hvor effektivt vil direktiver osv. virke i øst, spurgte han.
Jensens ”nej-gen”
– Selvom jeg mobiliserer mit allerinderste ”nej-gen”, så må jeg tilstå, at jeg er glad for den her traktat, sagde Claus Larsen Jensen og fremviste sit eksemplar af udkastet til ny traktat.
Han citerede afsnit om Unionens mål.
– Det er svært ikke at være enig. Traktaten siger også, at EU skal fremme arbejdsmarkedets parters rolle i Europa. Og så er Chartret skrevet ind, det betyder, at alle de rettigheder vi havde i ILO, som der bare ikke var nogen konsekvenser i at overtræde, nu skal respekteres af alle medlemslandene, sagde han.
Han advarede mod at stirre sig blind på problemet om lov contra aftale:
– Der er ingen logik i den måde, vi bruger aftaler og lovgivning på arbejdsmarkedet. Vi har altid brugt lovgivning, hvis vi ikke kunne komme igennem hos arbejdsgiverne. I mange lande har de tradition for supplerende love, det adskiller sig ikke fra vores funktionærlov. Vi må diskutere det her afslappet, ellers ender vi som en truet dyreart, der kommer til at stå helt alene, sagde Claus Larsen Jensen.
– Når det handler om implementering af direktiver, så har vi godt nok en høj organisationsprocent. Men det har vist sig, at overenskomstdækningen i Danmark er ad helvede til – kun omkring 50 procent er dækket. Det de andre lande hører os sige er, at vi ikke vil dække de sidste, og det synes de er temmelig usolidarisk.
Stil krav
Ole Sohn opfordrede fagbevægelsen til at stille præcise krav til den nye forfatning:
– Mit udgangspunkt er, at vi er med i EU, hvordan sikrer vi et system i Unionen, hvor vi kan bevare vores aftalesystem? Derfor må fagbevægelsen stille krav til forfatningen. Hvor er det præcist, der sker et skred, som kan påvirke aftalesystemet, og hvor kan vi forhindre at det sker i traktaten.
Traktatudkastets afsnit om arbejdsmarkedet må studeres nøje, de er i de kommende måneder at kravene skal stilles, sagde han.
Ole Sohn var enige i de problemer med østudvidelsen, som Jens Jørgen Nielsen rejste:
– Men vi skal vel ikke vende Unionen ryggen? Nej, vi skal samarbejde med de Østeuropæiske lande. Arbejdsmarkedets parters rolle skal styrkes, men hvorfor ikke også sige at det også skal ske på nationalt plan. Så vi kunne styrke fagbevægelsen i de nye medlemslande.
Ole Sohn mente, at der skal stilles offensive krav:
– Vi skal sikre at de Østeuropæiske arbejdere får overenskomstmæssig løn, hvis de arbejder her. Derfor skal fagbevægelsen have ret til at komme og se ansættelsesbreve, så vi kan se, om de bliver underbetalt. Resultater vil være, at østarbejdskraften bliver mindre interessant for arbejdsgiverne, sagde Ole Sohn.