Mælkebonde: Vi vil have billig arbejdskraft fra øst

Mælkeproducenter vil rekruttere østarbejdere til malkning

– Vi er simpelthen nød til at få fat i billig østeuropæisk arbejdskraft. Danskerne gider ikke arbejde under de dårlige arbejdstider og til de forholdsvis lave lønninger vi tilbyder, siger bestyrelsesmedlem i Danske Mælkeproducenters Forening, Jette Jakobsen til radioavisen.

– Vi tilbyder under 100 kr. i timen, og det ved vi, danskerne ikke gider arbejde for. Men hvis vi kan få fat unge østeuropæere under uddannelse, så kan vi komme endnu længere ned i pris, siger hun.

Hun mener ikke at malkerobotter er fremtiden.

– En robot til 70 køer koster 1 mil. kr., det kan der aflønnes nogen øst hænder for til at hive mælken ud, siger hun.

Herremandsmentalitet

– Udtalelsen siger noget om de problemer landbruget har. Det er rigtigt de har problemer med at skaffe folk, det skyldes ganske enkelt, at de ikke vil tilbyde normale løn og arbejdsforhold i landbruger, siger forretningsfører i SiD GSL-gruppe, Morten Fischer-Nielsen.

– Vi har liget fået en sag ind, hvor et stort kvægbrug lader folk arbejde 48 timer om ugen til elevløn. De er ikke unormalt med arbejdstider mellem 42 og 48 timer om ugen og ”elevlønninger” på 12.000 til 16.000 kr. om måneden, siger han.

Det grelleste eksempel Morten Fischer-Nielsen her har set for nylig var en mand, der arbejder 58 timer om ugen for 12.000 kr. om måneden.

– Det er utroligt at en landmand kan finde på det. Når de nu vil have østeuropæere til langt under 100 kr. i timen, så siger det noget om den herremandsmentalitet, som ligger dybt. ”Kan jeg snyde nogen og sikre mig selv, så er det helt fint”. Det er en dybt problematisk tankegang. De bliver båret på roser med masser af tilskud og særlove, og så skal de have billig arbejdskraft oven i købet, siger  Morten Fischer-Nielsen. (brink)

18.2.04