Jagten på jord får storlandmænd til at ansætte landarbejdere som direktører.
Han havde næsten lige fået det grønne bevis og ville gerne i gang med at bruge sin uddannelse, og det var lige sådan en godsejeren stod og manglede. Så den unge landarbejder skrev under på en standard kontrakt som landbrugsmedhjælper. Men så var der lige nogle ekstra papirer, han skulle skrive under på senere. Rene formaliteter uden betydning, lød beskeden, så han skrev under, uden at se nærmere på dem. Formaliteterne uden betydning viste sig at være en direktør kontrakt, som gjorde landarbejderen til leder af et af godset ejendomme. Godsejeren var rendt ind i loftet for jordbesiddelse, derfor havde han brug for en direktør med et grønt bevis, som kunne stå i spidsen for hans ekstra jord.
Miseren blev opdaget fordi landarbejderen ikke mærkede noget til sin direktør status.
– Det var helt almindeligt knokkelarbejde – og absolut ikke til direktørløn, fortæller formanden for SiD Hadsund, John Hansen.
Han havde meget overtid, derfor gik han til sin fagforening, som regnede sig frem til, at han havde godt 100.000 til gode.
– Men det blev i første omgang afvist, og jeg blev præsenteret for en direktør kontrakt. Direktører tilrettelægger selv deres arbejdstid, der er ikke noget der hedder overtid, siger John Hansen.
Bondefangeri
Sagen endte i et forlig om overarbejdsbetaling, og den unge SiD arbejder nu et andet sted.
– Man udnytter en, som brænder for at bruge sin uddannelse. Det er anstødeligt og fuldstændig uacceptabelt. Det er det rene bondefangeri, og jeg ved, at landboforeningerne har været inde og medvirke, siger John Hansen.
Hos den lokale landboforening afviser formanden Lone Sondrup, at kende til den slags aftaler. Hun understreger dog overfor TV2/Nord, at man jo skal se, hvad man skriver under på.
– Vi opfordrer selvfølgelig medlemmerne til ikke at skrive under på noget uden at læse det. Men det er ikke en ligeværdig situation. På den ene side af bordet sidder vores medlem, som måske handler naivt, men modparten ved lige nøjagtigt, hvad han gør. Han har tilrettelagt det hele med sine advokater, og hele papirgangen til det offentlige. Det er ikke ulovligt, men man skal ikke bilde folk ind, at det bare er formaliteter uden konsekvenser, siger John Hansen.
I en anden sag havde et medlem underskrevet en såkaldt generelfuldmagt, som betyder at han på papiret disponerer over gården.
– Det opdagede vi, da medlemmet kom og skulle have understøttelse. Bonden mente, at han skulle hente dagpenge, fordi det var vinter, og der ikke var noget at lave. Men det kunne han ikke få, han stod jo for at drive gården, og så er man ikke ledig, siger John Hansen.
Alvorlige konsekvenser
Selvom de to landbrugsarbejdere i begge tilfælde fik at vide, at de ekstra papirer var rene formaliteter, så har det store konsekvenser, når man bliver udnævnt til direktør på landarbejdervilkår.
– De ændrer status i forhold til systemet. De er pludselig ikke beskyttet af arbejdsmiljøloven. Hvis der sker en arbejdsulykke er de ikke automatisk dækket ind på samme måde som en lønmodtager. De er selvstændige erhvervsdrivende, som ikke bare kan gå til deres a-kasse. Det er alvorlige konsekvenser, som de ikke fik nogen betaling for. Der er to eksempler bare i vores lille område, jeg er overbevist om, at det er mange lignende sager ud over landet, siger John Hansen
Mange brådne kar
– Der er alt for mange brådne kar i landbruget. Selvom det ser nogenlunde ud hos dem, der er organiseret i arbejdsgiverforeningen, hvor overenskomsten gælder, så er der et gråt marked blandt de uorganiserede landmænd. Vi har set, hvordan de misbruger unge fra de baltiske lande, som er kommet på en uddannelseskontrakt. De siger, at de giver dem en uddannelse, men de bliver brugt som billig arbejdskraft, det er skuffede unge mennesker, der rejser hjem. De kan ikke bruge det, de har ”lært” til noget, de har blot været billig arbejdskraft.
– I stedet for ordentlige arbejdsforhold, så går de landmænd efter billig arbejdskraft. Jeg har set eksempler på, hvordan landmænd har smidt unge ud, så snart de var færdig med uddannelsen og skulle til at have rigtig løn. Når vi kommer rundt, så ser vi også, hvordan de bruger folk som billige håndværkere. Der går et par mand og murer og tømrer. Det er min klare opfattelse, at det er det, mange landmænd er interesseret i. Når EU udvidelsen kommer, så vil det være med til at lægge endnu mere pres det her grå område. Det vil også ramme håndværkerne.
– Vi hører hele tiden, at landbruget ikke kan skaffe arbejdskraft. Men det lyder hult, hvis de virkelig mangler folk, hvorfor er der så stort set ingen landbrugsjob slået op hos AF, siger John Hansen. (brink)
5.3.04