Magrete Auken:
EU Kommissionen er meget aktiv for at fjerne barrierer for det inder marked. Hvordan stiller du dig til den bestræbelse, er der barrierer, som du mener skal opretholdes for det indre markeds fri udfoldelse?
– Selvfølgelig! På masser af områder. EU skal f.eks. bruges til at forhindre virksomhederne i at konkurrere på det mest elendige arbejdsmiljø. Tag f.eks. EU’s arbejdstidsdirektiv. Det sætter en række minimumsgrænser for lange arbejdsdage og lange arbejdsuger, så der er grænser for hvor langt virksomhederne kan gå. Men disse grænser er i dag for høje, f.eks. et snit på 48 timer om ugen inden for fire måneder. Og så er der tilmed en kattelem på størrelse med en mindre ladeport for undtagelser. Det bruger bl.a. engelske virksomheder flittigt til at presse den ugentlige arbejdstid endnu højere op. Derfor vil jeg have den kattelem lukket, når direktivet nu skal revideres. Det vil jeg slås for sammen med den europæiske fagbevægelse.
Omdrejningspunktet i forslaget til tjenesteydelsesdirektiv er princippet om oprindelsesland. Er du enig i det princip, eller vil du arbejde for, at udenlandske virksomheder skal følge de standarder og overenskomster, som gælder i det EU land, hvor arbejdet udføres?
– Jeg er helt uenig med EU-Kommissionen. Tjenesteydelsesdirektivet skal væk. EU har i forvejen et udstationeringsdirektiv, der bygger på det helt modsatte princip, nemlig at udenlandske virksomheder, der udstationerer medarbejdere i Danmark skal følge dansk arbejdsmiljølov og danske overenskomster. Dét er det rigtige princip. Det modvirker løntrykkeri på tværs af landegrænser. I EU Parlamentet vil jeg tage dette på. Hvis SF og andre gode kræfter da ikke får det stoppet ad anden vej inden da.
EU kommissionen presser på for en yderligere markedsgørelse af den offentlige sektor. Vil du forsøge at bremse den udvikling, eller er du enig i, at det er vejen frem for den offentlige sektor og velfærden?
– Den offentlige sektor skal ikke sættes på marked og profitjagt. Det er helt forkert at gøre det til et selvstændigt mål at tvinge den offentlige velfærd til udliciteringer og privatiseringer. Derfor er det yderst farligt, når EU Kommissionen og liberalistiske regeringer prøver at smugle en ideologisk kæphest ind under dække af ‘mere indre marked’. Ikke mindst i en tid, hvor EU desværre har mange højreregeringer, er det ekstra vigtigt at stemme på et parti, hvor man er 100 pct. sikker på at sende en venstrefløjspolitiker ind i EU Parlamentet.
Er der mærkesager på social- og arbejdsmarkedsområdet, som du vil arbejde for i Parlamentet?
– Ja. Jeg har allerede ovenfor nævnt et par af dem: forbedringer af arbejdstidsdirektivet, kamp mod tjenesteydelsesdirektivet og et modspil til liberalistiske angreb mod EU-landenes velfærdssystemer. Herudover har jeg 2 mærkesager. Direktivet om virksomhedsoverdragelse skal forbedres, så der både sker en bedre beskyttelse af lønmodtagere, og så virksomhedsejere ikke kan spekulere i at få lønmodtagere ned i løn alene på grund af ejerskifte. Og så skal rammedirektivet om arbejdsmiljø forbedres, så arbejdspladsvurderinger fremover ikke kun tager stilling til røg, støj og møg, men også kvaliteten i arbejdet. Det enkelte land skal selvfølgelig fortsat altid have ret til at indføre bedre arbejdsmiljøregler end EU’s.
Hvordan stiller du dig til forslaget til den ny forfatningstraktat, som den ligger nu?
– Der ‘ligger’ ikke nogen ‘ny forfatningstraktat’ steder nu! Der blev lavet et udkast fra et EU-konvent. Det lavede regeringscheferne om en masse steder, allerede inden forhandlingerne brød sammen i december 2003. Nu forhandles der på livet løs igen om mindst 15-20 punkter. Alle de 25 lande har stadig hver deres kæpheste. Så jeg bruger kræfterne på at piske Anders Fogh. Han skal tvinges til at slås for forbedringer på flest mulige punkter. Men det er ved Gud ikke let. Alle partier til højre for SF, navnlig Socialdemokratiet, har giver Fogh en blankocheck og Juni-bevægelsen og Folkebevægelsen har aldrig meldt sig ind i denne kamp. SF er reelt det eneste parti, der slås for forbedringer. Men det gør vi så. Til det sidste.
Når den kamp er slut – vil jeg selv og SF som parti gøres status og tage stilling til, om det, der er nået enighed om, er bedre end det, vi har. Og om det er godt nok til at fungere som ny traktat.
Ser du en konflikt mellem de individuelle rettigheder, som skrives ind i forfatningstraktaten, og den kollektive aftaleregulering på arbejdsmarkedet?
– Nej. Af én ganske simpel grund. Det foreliggende udkast til ny traktat giver ikke én dansk lønmodtager og samfundsborger én ny individuel ret. Det kan jeg beklage. Bedre er udkastet ikke. Men selve det at indføje nogle eksisterende individuelle rettigheder f.eks. for flygtninge og indvandrere kan da blive en smule bolværk mod, at VK sammen med DF bryder med internationale menneskerettigheder og konventioner.
Overgangsordningen på 7 år stiller de nye EU borgere ringere, og den sikrer ikke aftalesystemet på det danske arbejdsmarked. Hvad mener du er den fremtidige løsning på det problem?
– Jeg ved ikke, om I ikke kender overgangsordningen – eller om I synes, at den ret til at optræde som løntrykkere på det danske arbejdsmarked, som lønmodtagere fra de nuværende EU-lande ganske rigtigt har, og så polakker, letterne, esterne, osv. ikke har er ‘bedre’. Jeg synes i hvert fald, at det er langt bedre for både den polske bygningsarbejder og de danske byggefagforeningerne, at overgangsordningen sikrer, at polakken kommer til at arbejde på løn- og arbejdsvilkår, der svarer til danske bygningsarbejderes. At SF så med den samme aftale tvang Claus Hjort Frederiksen til at droppe de borgerliges planlagte angreb på blokaderetten, anser jeg bare for at være en ekstra gevinst for dansk fagbevægelse, som vi da også har fået tak for.
Den fremtidige løsning er der ikke. Men den skabes af fagbevægelsen med de redskaber, som overgangsordningen giver den, nemlig ordentlig overenskomstdækning, når folk kommer til Danmark for at arbejde og sikkert også en række lærestreger til de firmaer, der prøver at få en fed forretning på at ansætte arbejdskraft fra Polen eller de baltiske lande. Hvis fagbevægelsen klarer denne opgave – og det tror jeg på – så rygtes det, at der er lukket for den trafik også når overgangsordningen ophører.
1.06.04