Trods EU-direktiv arbejder fire millioner englændere mere end 48 timer om ugen.
EU-Kommissionen lægger op til ændre direktivet om arbejdstid, i en meddelelse fra kommissionen åbner den op for forslag til ændringer i arbejdstidsdirektivet. Meddelelsen giver også en vurdering af, hvordan direktivet er blevet efterlevet, siden den trådte i kraft i starten af 90-erne.
Alle lande har gennemført direktivet som angiveligt skal beskytte arbejdernes velfærd og sundhed ved at sætte fælles minimumsregler for arbejde og hviletid.
Men kommissionen mener, at i hele 11 af de nuværende EU lande er der problemer med at overholde direktivets krav om bl.a. maksimalt 48 timers ugentlig arbejdstid.
– Når 11 EU-lande har haft problemer med implementeringen, så er der noget, der tyder på, at vi må have en mere fleksibel ordning næste gang, siger kommissær Anna Diamantopoulou til NET-Redaktionen.
Da direktivet blev vedtaget af EU pressede England voldsomt på for at få en undtagelse ind i direktivet, som betyder, at et land kan lade det være op til den enkelt arbejder selv, om han vil arbejde mere end 48 timer om ugen. England har som det eneste land brugt den mulighed for at tillade, at man kan se bort fra EU direktivet.
EU kommissionen peger i sin meddelelse på, at undtagelsen betyder, at mange englændere har skrevet under på, at de vil arbejde mere end 48 timer om ugen. Undersøgelser viser, at hver 3. engelske lønmodtager har skrevet under på, at de gerne vil. Mens opgørelser viser, at 16 procent af englænderne faktisk arbejder mere end 48 timer om ugen. Opgørelsen gælder folks hovedjob, mange har mere end et job, derfor må man regne med at endnu flere end de fire millioner englændere arbejder mere end 48 timer om ugen.
Direktivet opregner en hel række omstændigheder, som skal være opfyldt for at bruge muligheden for at se bort fra 48 timers reglen: Den enkelte skal selv ønske det, og skrive under på det. Og det må ikke føre til sanktioner, hvis man siger nej. Arbejdsgiveren skal føre regnskab med, hvem der arbejder hvor meget, så arbejdstilsynet kan gribe ind, hvis de skader helbredet.
Men kommissionen må alligevel konkludere, at i praksis foregår det ved, at folk bliver præsenteret for kravet om ”fri arbejdstid”, samtidig med at de bliver ansat. Så deres frie valg er i praksis til at overse.
Domstolen definerer arbejdstiden
Det fremgår af direktivet, at det skal revideres i 2003, når det har vist sig, hvordan medlemslandene har omsat det i praksis. Men sidst på året kastede EF-domstolen en bombe ind i diskussionen om arbejdstidsdirektivet. Domstolen afgjorde entydigt, hvordan medlemslandene har at definere arbejdstid og hviletid. Det skete i den såkaldte Jaeger dom, som Kommissionen mener, skal tages med i betragtning, når et nyt direktiv skal udformes.
Dommen er en udgiftsbombe under sundhedsvæsenet i en hel række lande, fordi dommen siger, at der ikke er forskel på vagt-tid og arbejdstid. I EU’s begrebsverden er man enten på arbejde eller har hviletid, uanset at man i mange EU lande har andre definitioner og aftaler omkring arbejdstiden.
Den tyske læge Jaeger fik medhold ved EF-domstolen i, at den tid han er på vagt på sit hospital, er ren arbejdstid.
Koster millioner og kræver mange nye ansatte
Dommen får stor økonomisk betydning for de medlemslande, der traditionelt har arbejdet med andre kategorier end domstolen. Lande hvor man ikke betragter tid, hvor en læge er på vagt og skal opholde sig et bestemt sted (typisk hospitalet), som ‘arbejdstid’.
Den tyske regering vurderer, at den tyske sundhedssektors personalebehov vil stige med 24 %, samt at mellem 15.000 til 27.000 læger skal ansættes svarende til en omkostning på 1.75 Milliarder EURO.
I England vil der blive behov for at ansætte mellem 6.250 og 12.550 læger. Svarende til en udgift på mellem £380 og £780 millioner. Holland skal bruge 10.000 nye ansættelser svarende til en ekstraudgift på 400 millioner EURO.
Selv om konsekvensen af domstolens retspraksis på området ikke kun angår hospitalssektoren, er det den sektor, der ifølge Kommissionen rammes hårdest af dommene, fordi det er normalt her at organisere en del af arbejdet ved forskellige typer af vagtordninger med krav om tilstedeværelse på arbejdspladsen (‘on call-duty’ m.m). Arbejdstidsdirektivets betydning for hospitalssektoren vil i øvrigt blive endnu større, når direktivets anvendelsesområde den 1. august 2004 udvides til også at omfatte læger under uddannelse.
Direktivet omgås
Jaeger dommen og en tidligere dom (SIMAP) fra oktober 2000 har sat overvejelser og lovgivning i gang for at omgå EF-domstolens afgørelse. I Frankrig har man indført undtagelsen fra 48 timers reglen i sundhedssektoren. I Luxembourg gælder direktivet ikke i hotel og catering sektoren. Mens bl.a. Tyskland, Holland og Spanien er i gang med at indføre undtagelsen i sundhedssektoren.
I flere af de nye EU lande har man allerede taget ved lære af England og indføjet undtagelsen for 48 timers reglen i deres lovgivning. (brink)
Se dokumenter på kommissionens hjemmeside
19.1.04
