LO-kongressen beslutning om et EU-aftalesystem efterlader flere spørgsmål end svar, mener Finn Sørensen, formand for SiD Bryggeriarbejdernes Fagforening Kbh.
Af Finn Sørensen
Hvad bliver der af medlemmernes indflydelse?
Får de indflydelse på forhandlingerne om de enkelte aftaler? Får de mulighed for at sige nej? Papirerne til dette punkt på kongressens dagsorden fyldte 57 sider. Der var ikke ofret 1 linje på det spørgsmål. Vi fik heller ikke svar fra talerstolen.
Hvad er det for aftaler, der skal laves?
Det siges, at mange flere EU-aftaler skal give os nogle ”rettigheder”. Hvad er det for rettigheder? Hvordan vil det påvirke de rettigheder, vi har i forvejen?
Der henvises til ESU-aftaler og aftaler om Det Europæiske Selskab. Men de handler jo blot om regler for information og høring af medarbejderne. De udspringer i øvrigt af EU-direktiver, og der er ingen uklarhed om, hvor de skal fortolkes, det gør EF-Domstolen.
Indtil nu findes der kun en – 1 – organisationsaftale, som ikke er blevet ophævet til direktiv, aftalen om ”tele-arbejde”. Her glemte man at skrive, hvordan den skal håndhæves. Det bruges nu som begrundelse for et ”supplerende EU-arbejdsretligt system”!
Der henvises til ”koncernaftaler”. Men de fleste store koncerner opererer i hele verden. En snæver EU-synsvinkel er ikke noget svar på det. I øvrigt skal organisationerne på EU-plan vel ikke blande sig i, hvad arbejderne i de koncerner skal gøre?
Hvor er sikkerheden for, at der ikke gribes ind i de danske principper?
Der lægges op til, at EU-hovedaftalen skal bestemme, hvordan EU-aftaler gennemføres på de nationale arbejdsmarkeder. ”Umiddelbart” lægges der ikke op til konfliktregler på EU-plan, men udelukket er det ikke. Og her ved alle, at de danske regler er meget specielle. Flere lande anerkender slet ikke kollektiv strejkeret.
Hvorfor sagde SiD-flertallet ja til forslaget?
SiD fik igennem, at viljen til en hovedaftale skal afklares, før der tages endelig stilling til modellen for ”tvisteløsning”. Men vi fik ikke sat vandtætte skodder mellem frivillige aftaler og EF-Domstolen. Nu kan et flertal i LO´s hovedbestyrelse godkende en domstolsløsning. Det er, hvad de fleste forbund går ind for – selvom alle ved, at EF-domstolen først og fremmest sikrer kapitalens frie bevægelighed, at den vælger individets rettigheder på bekostning af det kollektive – og at den i øvrigt blander sig i ting, som den ikke bliver spurgt om.
Hvorfor dette hastværk, når der er så mange løse ender?
LO´s egne jurister siger selv, at forudsætningerne ikke er til stede, der er ingen parter til at føre det ud i livet, der er ”væsentlige usikkerhedsmomenter”. Kongresbeslutningen siger, at der er ”god tid til yderligere overvejelser”. Skyldes hastværket, at LO allerede inden kongressen havde bundet sig til EFS´ krav om en arbejdsret som en underafdeling af EF-Domstolen?
17 november 2003