En langvarig strid om Norges brug af almengjorte overenskomster i kampen mod social dumping blusser nu igen op.
En norsk højesteretsdom der blåstempler almengjort overenskomst er i strid med EU-retten, mener overvågningsorganet ESA, som holder øje med, at Norge overholder reglerne for EU’s indre marked
Det er ”den lille EU-kommission”, overvågningsorganet ESA som i skarpe vendinger kritiserer en afgørelse fra den norske højesteret. ESA skal overvåge, at lande som Norge, der via EØS-samarbejdet er bundet til at følge reglerne for EU’s indre marked, lever op til kravet om fri bevægelighed.
Men i en langvarig strid om almengøring af overenskomsterne på de norske værfter har højesteret ignoreret et råd fra EFTA-domstolen (som er EØS-aftalens svar på EU-domstolen).
Tilbage i 2012 kom Efta-domstolen med en rådgivende udtalelse i sagen, men den norske højestere fulgte ikke rådet.
– Systemet med juridisk samarbejde bliver ineffektivt og målet om ens fortolkning bliver undermineret, hvis de nationale domstole, og da særlig højesteretsdomstolene, ser bort fra rådgivende udtalelser, skriver ESA i et brev til den norske regering, hvor den fastholder at højesterets afgørelse er i strid med EØS-aftalen.
ESA skriver i brevet, at deres ”midlertidige konklusion er, at Norge bryder med sine forpligtigelser i EØS-aftalen ved at almengøre satser for rejse, kost og logi på værfterne og inden for rengøring.”
Den norske regering har nu en måned til at svare, hvad de vil gøre ved det. I sidste ende kan spørgsmålet ende som en sag mod Norge ved Efta-domstolen.
Sejr for fagbevægelsen
Højesteret slog fast, at det ikke var i strid med EØS-aftalen at almengøre dele af den norske overenskomst, de gjaldt bl.a. reglerne for rejse, kost og logi. Når man i Norge almengør en overenskomst, så skal alle i branchen følge den, uanset om de har tiltrådt den eller ej.
Derfor blev dommen også fejret som en helt afgørende sejr for fagbevægelsen. Almengøring af overenskomster på områder der er truet af underbetaling er et vigtigt redskab i kampen mod social dumping i landet.
LO’s advokat kaldte det den mest principielle sag, som har været pådømt i nyere tid.
– Den har sprængkraft nok i sig til at gøre fremtidig brug af almengøring irrelevant, og til varigt at ændre den norske forhandlingsmodel. Et nederlag vil kunne åbne for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft i et omfang vi ikke har set før, sagde han dengang i 2013.
Det er den sejr, ESA nu stiller spørgsmålstegn ved. Spørgsmålet er, om den nationale domstol skal rette ind efter Efta-domstolens vejledende råd, eller om der er rum for national fortolkning.
Forbundssekretær i Fellesforbundet, Jørn Eggum er forundret over ESA’ konklusioner:
– Vi forstår ikke, hvordan ESA kommer frem til det her, når højesteret var så klar og tydelig i sine konklusioner, siger han til frifagbevegelse.no.
Fagbevægelsen vil nu gå i dialog med den siddende højre- og fremskridtsregering om ESA anke mod almengøringen. I den borgerlige regerings regeringsgrundlag står der, at alemengøringsordningen skal videreføres. Men arbejdsministeren har tidligere udtalt sig med skepsis om ordningen.
Sagen falder sammen med, at den polske regering har klaget til EU-kommissionen over at Norge har almengjort chaufføroverenskomsten. Det betyder, at de mange udenlandske chauffører, som kører gods indenrigs i Norge nu skal aflønnes med overenskomstens mindsteløn. (brink)
