Det såkaldte sociale topmøde forud for EU-topmødet i sidste uge blev ikke nævnt med et ord i slutdokument
Traditionen tro var der ”soialt topmøde” i Bruxelles om formiddagen, inden EU-lederne mødtes senere på dagen til et topmøde.
Efter Juncker-kommissionen er kommet til, at EU-kommissionen signaleret ”en ny start for den sociale dialog” – EU-udtrykket for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.
Samtidig vil kommissionen gerne inddrage parterne i arbejdet, og den Europæiske Faglige Sammenslutnings nye generalsekretær, italieneren Luca Visentini vil have gerne have fagbevægelsen med ved bordet, når EU giver anbefalinger og karakter, til medlemslandenes finanslove i det ”europæiske semester”.
I praksis er der dog sjældent spor af de sociale topmøder eller fagbevægelsens synspunkter, når dagen er gået og EU’s stats- og regeringschefer har konkluderet på dagsordenen.
På sidste uges topmøde var arbejdsgiverne og fagbevægelsen dog helt uenige, om hvad der skal forhandles om.
EFS vedtog på sin kongres i denne uge et krav om ændring af udstationeringsdirektivet, så det igen bliver muligt at konflikte for lige løn til udstationerede arbejdere.
Det afviste afviste formanden for BusinessEurope, italieneren Emma Marcegaglia. Hun så hverken nogen idé i at tage direktivet om udstationering og direktivet om arbejdstid i EU op med henblik på en egentlig revision, rapporterer fagligt.eu.
– Det vil kun føre til en lang debat, skabe usikkerhed for vores virksomheder og hæmme jobvæksten, sagde Emma Marcegaglia på et efterfølgende pressemøde.
Den ny generalsekretær for den europæiske fagbevægelse EFS, italieneren Luca Visentini, sagde til gengæld, at der var behov for egentlige ændringer. Han tog udgangspunkt i love og kollektive aftaler, der slog fast, at folk med samme arbejde har ret til de samme arbejdsforhold. Sådan er det ikke i dag.
– Det hedder samme løn for samme arbejde i love og kollektive aftaler. Det burde alle kunne være enige om, sagde Luca Visentini.
Næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis løftede ikke sløret for, om EU-kommissionen er klar til at åbne udstationeringsdirektivet. I forhold til udstationering spiller
Kommissionen ud med noget i sin pakke om den fri bevægelighed, der ventes i begyndelsen af december.
Dombrovskis understregede dog, at retten til fri bevægelse var afgørende, men at den også skulle være fair. Derfor så man på sager, hvor der kunne være problemer. Han pegede samtidig på, at den sociale dialog mellem parterne på arbejdsmarkedet var afgørende for udviklingen i samfundet, og at den ny EU-kommission fra sin start havde lagt vægt på at få den styrket. Efter Kommissionens opfattelse gælder det om at få styrket dialogen både i EU og nationalt.
Social sokkel?
Den såkaldte fem-bande – de fem formænd for EU’s forskellige magtorganer – fremlagde fornylig sine tanker om en ”fuldendelse af den økonomiske og monetære union”. Her præsenterer de også en ide om en ”social sokkel” i EU, som skal gøre EU førende på det sociale område.
Luca Visentini så frem til debatten om den sociale sokkel. Men EFS taler skarpt imod forslag i planen om at oprette en myndighed, der ser på konkurrenceevnen og herunder lønudviklingen. Løn er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter og kollektive forhandlinger, mener EFS. (brink)






