Tekstilarbejderne hos H&Ms underleverandører får ret til at organisere sig og indgå overenskomst, fremgår det af rammeaftale tøjkoncernen har indgået med det svenske metalarbejderforbund og Industi All
Den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz har indgået en aftale, der skal sikre ordnede vilkår for op til 1,6 millioner tekstilarbejdere hovedsageligt i Asien.
Det er det internationale fagforbund Industri ALL og svenske IF Metall, der har forhandlet aftalen med H&M.
Aftalen er en såkaldt rammeaftale og dækker 1.900 fabrikker, som leverer til H&M. koncernen forpligter sig til at arbejde for kollektive overenskomster hos underleverandørerne, og sikre at de ansatte har ret til at organiserer sig og være fagligt aktive.
Til at overvåge og fremme udbredelsen af kollektive aftaler bliver der oprettet nationale komiteer i en række lande som Bangladesh, Tyrkiet, Myamar og Cambodja.
– En enestående og vigtig aftale, ikke mindst for alle de lavtlønnede kvinder i den globale tekstil- og konfektionsindustri, siger Anders Ferbe, formand for svensk IF Metal til Dagens Arbete.
– Første skridt bliver at bygge sociale relationer i virksomhederne. At der naturligvis opbygges faglige organisationer og at der foregår faglig aktivitet. Når vi har fået partsrelationerne på de enkelte fabrikker på plads, vil aftalen få fuld virkning, siger han.
Ud over retten til faglig organisering og kollektive aftaler, så indeholder aftalen en række andre bestemmelser.
Ingen børnearbejde, fabrikkerne må ikke ansætte børn under 15 år. Retten til at sige nej til farligt arbejde. Arbejdstiden begrænses til 48 timer om ugen med mindst en ugentlig fridag. En del af bestemmelserne findes allerede i H&M’s eget kodeks, det nye er, at fagbevægelsen nu bliver partner i at sikre, at det efterleves.
H&M har i dag over 850 hovedleverandører i næsten 2000 fabrikker. Spørgsmålet er, hvordan det sikres, at de efterlever aftalen.
-Pointen er, at aftalen understøtter demokratiske processer i virksomheden. Det H&M påtager sig er at implementere rammeaftalen på underleverandørniveau, siger metalformanden.
– Så er det ikke det vigtigste, om der findes formuleringer om sanktioner i aftalen. Det væsentlige er, at man er enige om, at det her kræver meget meget arbejde. At skrive en rammeaftale er blot det første skridt på en lang rejse. Vi ved, at implementeringen er det svære. Det vil sige: At få de ansatte og deres repræsentanter til at bære aftalens indhold, siger Anders Ferbe, og peger på, at der er aftalt mekanismer til at håndtere konflikter om aftalen.
En løn til at leve af
Den svenske metalformand håber, at aftalen sender et budskab til de politiske ledere i landene hvor fabrikkerne ligger.
– Aftalen signalerer jo også til regeringerne i de lande, hvor H&Ms leverandører ligger. Vi sætter fokus på ansættelsesvilkår, arbejdsvilkår og lønvilkår. I mange lande arbejder mange tekstilarbejdere på de statslige mindstelønninger, som naturligvis er alt for lave og derfor må forhøjes. Tøjgiganterne har lange forvaret sig med, at arbejderne hos deres leverandører ikke tjener under landets mindsteløn. Mens den internationale fagbevægelse længe har krævet retten til en løn at leve af. Den nye aftale med H&M slår fast, at de ansatte skal have en løn, som rækker til at forsørge den ansatte og dennes familie, siger Anders Ferbe.
For eksempel tjener de fleste tekstilarbejdere i Bangladesh den officielle mindsteløn på 465 kr. om måneden, de burde ifølge Industri All tjene dobbelte, hvis de skal kunne forsørge en familie. (brink)
