En handelsaftale mellem EU og USA kan true det danske overenskomstsystem, mener en kreds af faglige græsrødder som mødes 6. februar for at styrke oplysningsarbejdet om aftalen
Faglige imod TTIP mødes 6. februar i København for at organisere modstanden og oplysningsaktiviteter mod den handelsaftale, som forhandles mellem EU og USA.
– Vi er dybt bekymret om de faglige konsekvenser, af en aftale, siger Claus Westergreen, der er formand for BJMF og initiativtager til mødet.
Især de faglige topfolk har været ukritisk i forhold til TTIP og ikke mindst den voldgiftsdomstol, ISDS, som er en del af forhandlingerne.
– Jeg tvivler på, at de har sat sig ind i de farer den rummer. Det er sket det, som tit sker for EU-tilhængerne at de er glade for det der kommer og regner med at den danske model kan klare alt. Jeg er ikke sikker på, at de har forstået faren for vores overenskomstsystem. De tænker ikke over, at der er noget større bagved, siger han.
– Vi risikerer, at vores overenskomster bliver opfattet som en handelshindring. Derfor er der al mulig grund til at de faglige interesserede begynder at diskutere det her. I hele Europa er der voksende utilfredshed med TTIP. Det har undret os, at der ikke er mere diskussion og aktivitet om spørgsmålet i den danske fagbevægelse. Derfor vil vi nu prøve at få fagbevægelsen aktiveret, siger Claus Westergreen.
– Vi er imod TTIP, vi er bange for at en handelsaftale med det indhold vi indtil videre kender kommer til at gå ud over de faglige rettigheder. Derfor er vi en kreds som godt vil være med til at oplyse om farerne ved handelsaftalen. Mødet den 6. februar er kun opstarten på at udbrede kendskabet, siger han.
Claus Westergreen kan spore en voksende kritik af TTIP.
– I starten var der næsten ingen, der var kritisk. Det lyder altid godt med mere frihandel, men jo mere man sætter sig ind i, hvad der er på bordet, jo mere kritisk bliver folk, siger han.
Voksende folkelig modstand
Både i Danmark og resten af Europa har kampagnen ”Stop TTIP” kørt intensivt det sidste år, bl.a. med indsamling af over tre millioner underskrifter mod aftalen. Og noget tyder på, at kendskab betyder modstand i den her sag. De seneste tal fra Eurobarometer viser, at modstanden mod handelsaftalen er vokset betydeligt i 24 af EU’s 28 lande. Støtten til forhandlingerne er i gennemsnit faldet med 5 procent i de 24 medlemslande, mens modstanden er vokset med 7 procent.
Det er tredje gang Eurobarometer har spurgt til borgernes holdning til forhandlingerne. Første gang i foråret 2014 var 58 procent for en aftale, i november 2015 var det faldet til 53 procent. Samtidig voksede den direkte modstand fra 25 til 32 procent.
I Danmark er støtten på et år falde markant fra 71 procent i 2014 til 62 procent i den seneste måling, mens modstanden voksede fra 18 til 23 procent
I fire EU-lande er der flertal – af dem der har taget stilling, som er imod en aftale. Det gælder Østrig hvor hele 70 procent er imod samt Tyskland, Slovenien og Luxembourg. (brink)
