Mens Syriza fejrer et år ved magten vokser protesterne mod pensions og skattereformer i Grækenland
I sidste uge demonstrerede i tusindvis af advokater læger og andres selvstændige mod regeringens pensionsreform, som endnu engang vil skære i pensionsordningerne og hæve bidraget til socialforsikringen. Samtidig blokerede tusindvis af landmænd motorvejene flere steder i landet i protest. Landmændene får bl.a. støtte af de offentligt ansattes landsorganisationen, ADEDY, som opfordrer sine medlemmer til at støtte landmændenes aktioner.
Sømændene på de mange færger til de græske øer gennemførte to gange 48 timers strejke i protest, en aktion som vil blive gentaget i denne uge med en nye 48 timers strejke fra onsdag til fredag.
Når parlamentet senere i dag skal debattere pensionsreformen, vil der samtidig være demonstrationer i Athens gader fra landmænd og arbejdere, bl.a. ADEDY opfordrer sine medlemmer til at deltage i protesterne.
Protesterne varmer op til den generalstrejke, som de store landsorganisationer har annonceret d. 4. februar. Den voksende modstand mod de reformer, som regeringen har aftalt med Trojkaen, (EU, IMF og den Europæiske Centralbank) som bytte for lån kommer på et tidspunkt, hvor reformerne skal til gennemsyn hos långiverne.
Netop i disse dage flyver regnedrengene fra IMF og Bruxelles ind til Athen for at vurderer, om regeringen lever op til kravene. Samtidig understreger talsmænd for Trojkaen igen og igen, at Grækenland skal leve hundrede procent op til løfterne om reformer, hvis den næste portion lån penge skal komme til udbetaling.
Arbejdsmarkedsreformer nu
Ifølge netavisen ekathimerini.com kræver IMF også arbejdsmarkedsreformer på bordet nu og ikke som eller ventet til efteråret. IMF har hele tiden været hardliner i spørgsmålet om arbejdsmarkedsreformer, fonden blokerede således for regeringens planer om at genoprette de kollektive overenskomster i landet.
Både FN’s arbejdsorganisation, ILO og Europarådet har tidligere kritiseret Grækenland for at krænke de faglige rettigheder. Syrizas løfte om at genoprette dem er stoppe og når IMF nu kræver yderligere reformer, så handler det næppe om at styrke fagbevægelsen, selvom ekathimerini ikke nævner nogen detaljer.
Kravet om yderligere reformer nu, er ifølge avisen endnu ikke præsenterer for den græske regering, og det kommer på et tidspunkt, hvor man ellers afventer en rapport fra ILO om, hvordan en genopretning af de kollektive overenskomster kan ske i landet. I den låneaftale den græske statsminister indgik med Trojkaen fik han ellers indføjet, at ILO skulle inddrages i reformerne af arbejdsmarkedspolitikken. (brink)






