Strejkebevægelse vokser dag for dag, mens EU spiller med på sidelinjen
Det største franske fagforbund CGT optrapper nu protesterne mod den arbejdsmarkedslov, som den franske regering forsøger at få igennem udenom parlamentet. Tirsdag besluttede ansatte ved de franske jernbaner at starte en tidsubestemt rullende strejke, som vil lamme omkring halvdelen af landets tog.
Samtidig har CGT-medlemmerne på de 19 atomkraftværker besluttet, at starte en rullende strejke fra i dag.
– I denne uge vil der være den største mobilisering i de seneste tre måneder, siger CGT formand Philippe Martinez.
I næste uge, tæt op til at EM i fodbold starter i Frankrig, har piloterne varslet en strejke, som handler om beskæring af deres lønninger.
Midt i maj vedtog den franske regering arbejdsmarkedsloven pr. dekret, da det stod klart at ikke en gang de en del af det regerende socialistparties parlamentsmedlemmer vil stemme for loven.
Bred modstand
Modstanden findes ikke kun i fagbevægelsen, men har også udviklet en helt ny bevægelse ”Nuit Debout”, som dagligt/natligt mødes på pladser i de store byer og protesterer.
Regeringen har ganske vist udvandet loven, men ikke nok for at stille CGT og befolkningen tilfreds. Den seneste meningsmåling, omtalt i Journal de Dimanche, viser, at kun 13 procent støtter loven, men 46 procent vil have den trukket tilbage, mens 40 procent mener, den bør skrives om.
Arbejdsgiverne kritiserer præsidenten for at have udvandet loven. Mens fagbevægelsen især vil helt af med den paragraf, som giver arbejdsgiverne mulighed for at lave lokale aftaler, der underløber de kollektive aftaler.
Virksomhederne skal kunne indgå lokale aftaler om arbejdstid, løn og ferie, som er ringere end både arbejdsmarkedslovens krav samt indgåede kollektive aftaler, hvis 30 procent af de ansatte siger ja.
Frankrig har 35-timers arbejdsuge fastsat ved lov. Det bliver ikke principielt ændret, men ifølge loven skal 35 timer ses som et gennemsnit. Fremover får arbejdsgiverne ret til at hæve den daglige arbejdstid fra 10 i den gamle lov til 12 timer og den ugentlige arbejdstid fra 45 til 60 timer.
Organisationsprocenten i Frankrig er kun godt 11 procent. Og loven er derfor også et frontalangreb på fagbevægelsen, som vil stå svækket uden mulighed for at håndhæve brancheoverenskomsterne.
Den ”fleksibilitet” i forhold til overenskomsterne, som loven lægger op til er helt i tråd med de ”arbejdsmarkedsreformer”, som EU har anbefalet og fået igennem i lande som Grækenland, Portugal og Spanien.
Hidtil har den franske præsident nægtet at skrotte loven, som skal diskuteres igen i Senatet den 14. juni. Men i takt med at EM nærmer sig, hvor 1,5 millioner fodboldfans ventes at strømme til Frankrig, lægger regeringen muligvis op til forhandlinger, skriver det franske dagblad Le Monde.
Juncker spiller med
Selvom arbejdsmarkedsforhold jo ikke sådan traktatligt er en sag for EU, så er arbejdsmarkedsloven helt i tråd med de anbefalinger, som EU-kommissionen har givet Frankrig i årevis.
Og kommissionens formand, Juncker var da heller ikke bleg for at blande sig, da han talte på et møde for de franske borgmestre i går.
– Arbejdsmarkedsloven er en nødvendig beskyttende foranstaltning. Den nuværende lov, som nu diskuteres i Frankrig, er det mindste, som bør gøres, sagde han.
På mødet understregede Juncker, at Frankrig har brug for flere såkaldte strukturreformer for at bringe landets økonomi i overensstemmelse med EU’s regler for euroen, og det offentlige underskud skal bringes ned, skriver netavisen Euractiv.com. (brink)
