Hvad gør vi ved TTIP?

Netværk inviterer til aktivmøde om handels- og investeringsaftalen TTIP mellem EU og USA d, 24. januar

Der er masser af gode grunde til at være bekymret for handels- og investeringsaftalen TTIP mellem EU og USA (Transatlantic Trade and Investment Partnership), mener TTIP- Netværket, som huser en række græsrodsorganisationer.

Forhandlingerne møder voksende modstand og blandt faglige organisationer i Europa og USA.

Både faglige rettigheder og regler for fødevarer, kemikalier, uddannelse, sundhed, er i spil ved forhandlingsbordet.

Et af de mest kontroversielle emner handler om, at virksomhederne får mulighed for at slæbe lande for lukkede voldsgiftsretter, hvis deres indtjening kommer i fare som følge af national lovgivning.

Mens forhandlingerne har fået meget opmærksomhed i f.eks. Tyskland, så er der sagen mindre kendt i Danmark.

Det vil netværket råde bod på, derfor inviterer det alle interesserede til en tema-lørdag om TTIP d. 24. januar.

Udover at få mere at vide om forhandlingerne, så bliver der i en række Workshops lagt op til at diskutere, hvad der konkret kan sættes gang i af arbejde omkring forhandlingerne.

Mødet foregår Lørdag den 24. januar kl. 13-18 i 3F BJMF’s lokaler, Mølle Allé 26, 2. sal, Valby
Tilmelding på TTIP.dk

Mødet arrangeres af TTIP- Netværket, som består af en række organisationer og enkeltpersoner, der allerede arbejder kritisk med TTIP: Afrika Kontakt, NOAH, Greenpeace, ATTAC-Danmark, Det Økologiske Råd, Oplysningsforbundet May Day, Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere m.fl. (brink)