DA og LO opgiver Dannevirke og forsøger i stedet at holde skansen mod kædeansvar ved Dybbøl
Sammen med kravet om en dagpengeløsning nu, så er kædeansvar et af de andre punkter, som går igen i fagbevægelsens krav til de igangværende finanslovsforhandlinger. De to krav går igen og igen i mange af udtalelserne fra efterårets generalforsamlinger i de lokale fagforeninger.
Det voksende pres ser ud til at have fået toppen af fagbevægelsen og arbejdsgiversiden på banen med en ”afværgedagsorden”: I stedet for det forkætrede kædeansvar, hvor hovedentreprenøren hænger på regningen, hvis en underentreprenør snyder på vægten og bruger social dumping, så foreslår DI og CO-Industri i stedet, at der skal oprettes en fond, som kan udrede den manglende betaling.
Forslaget blev præsenteret i Børsen i går med fuld opbakning fra LO formand Harald Børsting og Dansk Arbejdsgiverforening. Og formålet er klart, når ”arbejdsmarkedets parter” i fællig er enige om at sige nej til kædeansvar, så bliver lettere for regeringen at afvise støttepartiernes krav.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen er tilfreds med, at arbejdsgivere og fagbevægelse i forening afviser kædeansvar, skriver Børsen.
– Det styrker den afstandtagen som regeringen har haft til kædeansvar, at arbejdsmarkedets parter nu også siger det… Regeringen er imod og med fagbevægelsens afvisning må SF og Enhedslisten også lægge kravet på hylden. Det er ikke foreneligt med det danske arbejdsmarked, siger han til Børsen.
For to år siden enedes DA og LO ellers om, at det kædeansvar, som var på vej i et nyt håndhævelsesdirektiv fra EU kunne klares med, at hovedentreprenøren sikrede sig at hans udenlandske underleverandører var tilmeldt RUT-registret. Men presset fra baglandet i fagbevægelsen er nu så stærkt, at de to vurderer at den skanse ikke holder, i stedet forsøger LO og DA nu at omgruppere tropperne – ved Dybbøl så at sige.
Kædeansvar er udgangspunktet
Men forslaget har flere mangler og ikke det rigtige værktøj i sin nuværende form, mener formanden for Byggefagenes Samvirke i København, Per Olsen.
– Hvis det handler om at arbejdsgiverne hellere vil have en arbejdsgiver betalt fond, til dækning af manglende løn, i stedet for at den enkelte arbejdsgiver hæfter, mener jeg vi skal gå ind i sådanne drøftelser som en mulig løsning, siger han.
– Men fonden skal helt klart tage udgangspunkt i et kædeansvar, sådan som det også er udformet i håndhævelsesdirektivet, og det skal være helt og fuldt dækkende for de kollektive overenskomster, siger Per Olsen.
– Forslaget handler for det første kun udstationerede virksomheder, og forholder sig dermed ikke til udenlandsk arbejdskraft ansat i danske virksomheder, endvidere vil fonden kun dække medarbejdere, som har et retsligt tilgodehavende, hvilket umiddelbart betyder at uorganiseret arbejdskraft ikke har krav på deres tilgodehavende. Det betyder, at den enkelte overenskomst ikke nyder nogen beskyttelse, som det er tilfældet ved et kædeansvar, siger han.
– Hvis det hele skal give mening skal der endvidere være mulighed for en effektiv kontrol, altså skal arbejdsmarkedsparterne, såvel arbejdsgiver som fagbevægelsen have retten til at udbede sig den tilstrækkelige dokumentation for løn og ansættelsesforhold for den enkelte medarbejder, siger Per Olsen. (brink)
