Tysk lov, som kræver minimumsløn af leverandører af tjenesteydelser, underkendt af EU-domstolen
Den tyske delstat Nordrhein-Westfalen har i et forsøg på at bekæmpe social dumping indført en lov om, at ingen leverandører af tjenester til det offentlige må lønne deres ansatte med mindre end 8,62 euro i timen
Men et sådant gulv under timelønnen, der svarer til 64 kroner og 16 øre, er et brud på det indre markeds fri bevægelighed for tjenesteydelser, hvis tjenesten leveres fra et andet land. Det fastslår EU-Domstolen i en ny dom.
Sagen handler om et udbud, som bystyret i Dortmund havde lavet, om digitalisering af dokumenter fra byens plan- og bygningskontor. Dortmund stillede, som loven kræver, krav om mindstelønnen i udbuddet. Men firmaet, der vandt kontrakten, klagede til ”Voldgiftsretten for offentlige indkøb”, kravet, fordi de havde tænkt sig at få arbejdet lavet hos en underleverandør i Polen.
Voldsgiftsretten er sådan set enig med firmaet, men søgt råd hos EU-domstolen for at få en forhåndstilkendegivelse i sagen.
Ret til at udnytte lønforskel
EU-Domstolen slår fast, at den tyske lov betyder en begrænsning af den fri bevægelighed af tjenesteydelser. Kravet om en ”tysk” mindsteløn til de ansatte i det polske firma vil medføre en ekstra omkostning for leverandøren, fastslår domstolen.
Loven går for langt i sin bestræbelser på at beskytte arbejdstagerne, mener dommerne. Og den forhindrer underleverandøren i at drage ”konkurrencemæssig fordel af de forskelle, der eksisterer mellem de respektive lønsatser” i de to lande, som det hedder i præmisserne for afgørelsen. (brink)
