Selvom Merkel og EU-toppen roser Grækenland for at være på rette vej, så vokser befolkningens lidelser, konstaterer Nikolaj Villumsen, som har besøgt landet for at finde fakta for Europarådets ligestillingsudvalg
Ifølge tyske medier slæber den tyske kansler Merkel rundt en mappe med grafer og regneark, som beviser, at den nyliberale medicin, som EU har dikteret Grækenland, virker. Landet er angiveligt på vej frem, det er det budskab kansleren gentager, hvis nogen rejser spørgsmål ved konsekvenserne af den krisepolitik, som den såkaldte Trojka har pålagt landet. (Trojkaen består af EU, Den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond).
Det er et noget andet billede, Enhedslistens folketingsmedlem og medlem af Europarådet, Nikolaj Villumsen har med sig hjem efter to dages møder i Grækenland, hvor han på vegne af Europarådets ligestillingsudvalg skulle se på konsekvenserne af krisen og nedskæringspolitikken.
Han skal senere på året præsentere sin rapport fra Grækenland for Europarådets ligestillingsudvalg. Udvalget overvåger, at den europæiske Menneskerettighedskonvention efterleves. Rådet har tidligere kritiseret Grækenland for at krænke de faglige rettigheder.
– Konsekvenserne af Trojkaens krav til Grækenland er voldsomme for befolkningen. Selv Den Internationale Valutafonds og EU-kommissionens repræsentanter erkender nu, at de har begået fejl, siger Nikolaj Villumsen.
Behandlingen kom før diagnosen
Eller som næstformanden for det græske parlament Giannis Dragasagis fra partiet SYRIZA udtrykte det:
– Trojkaens kriseprogram for Grækenland svarer til, at man først behandler patienten og derefter stiller diagnosen, sagde han på mødet, og pegede på, at landets grundlæggende problemer handler om en overklasse, der ikke bidrager til samfundet og et korrupt politisk system. Problemer som EU ikke har krævet, at der bliver gjort grundlæggende op med. Til gengæld er almindelige borgers vilkår blevet kraftigt forringet.
Trods Merkels grafer, så er arbejdsløsheden stadig på over 28 procent.
– Og for unge mellem 15 og 24 år er den næsten 60 procent. De unge jeg mødte var ikke i tvivl om, at krisen har ført til at de unge ekskluderes fra samfundet, siger Nikolaj Villumsen.
– Flere af dem jeg mødte beklagede manglen på kollektive forhandlinger på arbejdsmarkedet og den ulige fordeling af krisens byrder, der er sket. Lønninger og pensioner er bekskåret kraftigt og pensionsalderen er sat op, siger han.
Socialt chok
Det græske sundhedsministerium har som følge af nedskæringspolitikken fået skåret 50 procent af sine budgetter.
– Det har voldsomme konsekvenser, ifølge de officielle talsmænd jeg mødte, så har det lange og vidtrækkende konsekvenser for sundheds- og velfærdssystemet i landet. Det har været et ”socialt-chok”, som har ramt samfundet på alle planer. Udover forringet behandlingstilbud, drastiske nedskæringer i personalet og manglende investeringer i nyt udstyr, så er tre millioner grækere i dag uden adgang til lægehjælp, siger Nikolaj Villumsen.
Brug for krisehjælp
– Krisen har ramt den lavere middelklasse hårdest, Den akutte fattigdom er vokset, og antallet af hjemløse stiger. Hjælpeorganisationen Caritas siger, at det drejer sig om 40.000 mennesker. Grækerne frygter, at den økonomiske krise vil have langvarige virkninger på samfundet og på social retfærdighed i mange år frem, siger han.
– Så i stedet for at lade sig lede af fru Merkels grafer og nyliberale teorier, så burde EU komme grækerne til hjælp. Der er brug for akut nødhjælp og et omfattende program for genopbygning af et samfund, som er blevet revet fuldstændigt op af nedskæringspolitikken, siger Nikolaj Villumsen. (brink)
