Det græske parlament vedtog i går lovpakke, der skal tage toppen af den humanitære krise i landet trods EU-kommissionen krav om at stoppe lovgivningen, samtidig sender Norge penge til de fattigste i Athen
Onsdag vedtog det græske parlament en lovpakke, som skal hjælpe dem, som er hårdest ramt af krisen. Det skete trods EU-kommissionen forsøg på at stoppe lovpakken med henvisning til, at den er et brud på den græske regeringens aftale fra februar med EU.
Samtidig med at EU-kommissionen forsøgte at stoppe loven indviede den norske ambassadør sammen med Athens borgmester onsdag et hjælpecenter for Athens fattige, hvor Norge står for financieringen af hovedparten af driften. Centret skal hjælpe 37.000 af Athens fattigste indbyggere med mad, lægehjælp mm. Centret bliver drevet af paraplyorganisationen ”solidarity now”, som samler en række græske græsrodsorganisationer, mens pengene kommer fra de tre EØS lande, Island Liechtenstein og Norge.
– Situationen for de svageste grupper i Grækenland er vanskelige, det her er en måde at vise, at vi bekymrer om det i Norge. Målet er øjeblikke hjælp til dem der mangler, ved at levere mad, lægehjælp, social service, retshjælp, jobsøgning, og støtte til enlige forældre, børn og andre udsatte grupper, sagde den norske ambassadør Sjur Larsen ved indvielsen.
Mens nedskæringspolitikkens konsekvenser således var på dagsordenen i Athen, så fortsatte ordkrigen mod den græske regering i europæiske medier op til topmødet, som begynder i dag i Bruxelles. (brink)






