FOA-formand frygter effekten af frihandelsaftaler

Arbejdsmarkedets udvikling skal ikke styres af liberalisering

I sin mundtlige beretning til FOA’s kongres i Århus fastholdt formanden, Dennis Kristensen forbundets modstand mod bl.a. handelsaftalen mellem EU og Canada, CETA-aftalen.

– I mine øjne har fagbevægelsen grundlæggende ingen interesse i, at lande barrikaderer sig bag toldmure. Derfor er vi nødsaget til også at beskæftige os med frihandel, sagde han.

– Vi er bekymrede for frihandels- og liberaliseringsaftaler Og der er særlig grund til, at vi beskæftiger os med den netop indgåede aftale mellem EU og Canada (CETA), frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA (TTIP) og liberaliseringsforhandlingerne mellem EU og en stribe lande kloden over (TISA). Der er især 3 områder, som vi som forbund for et stort antal offentligt ansatte bør have fokus på: Nationalstaterne skal ikke kunne tvinges til at ændre samfundsopbygning. Dansk velfærd skal ikke være et anliggende for andre. Arbejdsmarkedets udvikling skal ikke styres af liberalisering, sagde Dennis Kristensen.

CETA-aftalen skal behandles på LO’s hovedbestyrelsesmøde senere på måneden. LO-toppen har trods modstand fra FOA og 3F’s formænd, som sidder i LO’s daglige ledelse fastholdt deres støtte til aftalen.
– FOA har i LO vendt tommelfingeren ned til CETA, fordi vi er bekymrede for den samlede effekt af de mange forhandlinger om frihandel, selvom CETA nok er den aftale, der er mindst grund til at være bekymret for i forhold til de aftaler, som vil følge i kølvandet på CETA-forhandlingerne, forklarede Dennis Kristensen kongressen.

– Et par eksempler Et par eksempler kan illustrere bekymringen. Hvis den amerikanske hjemmehjælpsparallel til Uber – Home Heroes er brancebetegnelsen – vælger at satse på det danske hjemmehjælpsmarked, så vores ældre borgere og deres pårørende via en app kan bestille ekstra rengøring og tøjvask eller ekstra pleje hos en ’selvstændig’ hjemmehjælp, der er tilmeldt Home Heroes, kan vi så i Danmark suverænt beslutte, at disse ikkeuddannede hjemmehjælpere skal betragtes som lønmodtagere med bestemte danske rettigheder? Hvis vi gør det, vil Home Heroes så kunne anlægge sag med et krav om milliarderstatning mod den danske stat for i strid med en kommende TTIP-aftale at diskriminere Home Heroes? Og vil et dansk Folketing overhovedet turde løbe den risiko. Eller hvis Danmark ved hjælp af ændret dansk lov og EU-regulering begynder at stille krav om, at de virksomheder, der f.eks. ønsker at drive danske plejehjem med offentlig støtte ikke må bruge den såkaldte Luxembourg-finte til at sende overskuddet i skattely? Kan den danske stat så være sikker på, at et eventuelt sagsanlæg fra en canadisk kapitalfond omgående vil blive afvist som åbenlyst grundløs, spurgte han.

– Det vurderer vi ikke. Når aftalerne så tilmed er skruet sådan sammen, at de velfærdsområder m.v., der ikke udtrykkeligt er undtaget fra reglerne om investeringsbeskyttelse, er omfattet af risikoen for, at den danske stat får en retssag og et milliardkrav på halsen, så er der slet ikke nogen grund til at støtte CETA og TTIP. Især ikke, når man ved, at Danmark har valgt ikke at undtage bl.a. sundhedsområdet, sagde Dennis Kristensen. (brink)