– En lille og begrænset sejr, kalder Folkebevægelsen mod EU’s parlamentsmedlem beslutningen om først at tage stilling til CETA til februar
EU-parlamentets afgående formand, den tyske socialdemokrat Martin Schultz havde ellers forsøgt at presse en hurtig godkendelse af handelsaftalen med Canada, CETA igennem allerede inden jul og uden alt for meget udvalgsbehandling og diskussion.
Den manøvre stoppede formændene for de politiske grupper i går og udskød behandlingen til februar 2017.
– Det er en lille og begrænset sejr. Det er rigtig fornuftigt. Der er ingen grund til at hastebehandle sagen så meget, vi bør tage os tid til at diskutere aftalen grundigt igennem og det er vigtigt, at de relevante udvalg får lov at komme med deres input., siger Rina Ronja Kari MEP for Folkebevægelsen mod EU.
– Der er også stadig en række juridiske usikkerheder f.eks. om hvad de forskellige fortolknings-udtalelser har af juridisk betydning. Nu bliver der lidt bedre tid til at få det undersøgt, siger hun med henvisning til at EU og Canada i sidste øjeblik vedtog en slags manual, som forsøger at imødekomme den voksende modstand mod CETA. Men hvilken status den erklæring har juridisk set er omstridt blandt jurister.
Den lynbehandling, som Schultz forsøgte at gennemtvinge ville have forhindret, at bl.a. beskæftigelsesudvalget fik mulighed for at diskutere handelsaftalens konsekvenser for de faglige rettigheder.
Udvalgets såkaldte rapportør, den bulgarske socialdemokrat Georgi Pirinski har i en meget kritisk udtalelse opfordret udvalget til at indstille CETA til forkastelse. Hvilket han ikke har opbakning til fra det danske S-medlem af udvalget Ole Christensen.
– Det, Pirinski har skrevet, står helt for egen regning. I begrundelsen til, hvorfor et udvalg gerne vil lave en udtalelse, må ordføreren skrive præcis, hvad han eller hun ønsker. Det behøver hverken være et udtryk for holdningen hos flertallet i beskæftigelsesudvalget eller i den socialdemokratiske gruppe for den sags skyld, som han tidligere har forklaret i en mail til eufagligt.dk.
På tirsdag får parlamentarikerne i beskæftigelsesudvalget så lejlighed til at diskutere CETA bl.a. med handelskommissæren – selve afstemningen om udtalelsen er udsat til efter nytår.
I sidste ende er det parlamentets handelsudvalg, som laver den endelige indstilling til parlamentet.
Afviste at spørge domstolen
Samtidig med at parlamentet gav sig selv mere tid til at behandle handelsaftalen afviste et flertal i parlamentet at sende hele aftalen til EU-domstolen for at få tjekket om den er i overensstemmelse med EU’s traktater.
Det var et krav fra bl.a. den rød/grønne gruppe i parlamentet, som Rina Ronja Kari er tilknyttet.
– Det er dybt frustrerende, at parlamentet ikke ville være med til at få domstolens vurdering, siger hun.
– Hvorfor har du nu pludselig tillid til EU-domstolen, det er jo ellers en af modstandernes yndlingsskurke i EU-systemet?
– Jeg mener, at der er mange problemer med EU-domstolen. Blandt andet at den har til opgave at være aktiv i retning mod mere EU-integration og at den skal dømme med udgangspunkt i EU’s indre marked. Derfor vil jeg altid være bekymret for, at den skal se på f.eks. arbejdsmarkeds-sager, hvor den historisk har udvidet EU’s kompetencer. Men i denne sag drejer det sig om at få vurderer om CETA overhovedet er i overensstemmelse med EU’s eget grundlag, og der vil EU-domstolen naturligt nok være højeste myndighed til at lave dén vurdering, siger Rina Ronja Kari.
Selvom EU-parlamentet ikke ønsker domstolen indblandet, så er det stadig en mulighed. Ifølge funktionstraktatens artikel 218 kan medlemslandene, EU-kommissionen og EU-parlamentet rejse en sag om forholdet til tredjelande ved domstolen. Der er således 31 instanser, som har muligheden for at aktivere domstolen i spørgsmål om handelsaftaler som CETA.
Da det belgiske delstatsparlament i Vallonien gav efter for presset og godkendte, at Belgien kunne giv grønt lys for en underskrivelse af CETA var et af dets betingelser, at EU-domstolen skal ind og vurdere lovligheden af aftalen, inden Vallonerne vil give grønt lys for en endelig ratificering af aftalen. Den belgiske regering har endnu ikke rykket på det krav, så det er stadig uvist, hvordan de vil håndtere den nød. (brink)
