Kritik af neoliberalismen var fraværende i den britiske afstemning, konstaterer Vivien Schmidt, professor ved Boston Universitet
Selvom nyliberalismen er den virkelige årsag til opslutningen bag Brexit, så har en kritik af den nyliberale politik været fraværende i debatten op til dagens afstemning, mener professor i europæisk integration Vivien Schmidt fra Boston Universitet.
– Revolten mod de politiske partiet, afvisningen af eksperterne, mistilliden til eliten i almindelighed: Alt det har med neo-liberalismen at gøre- det sammen gælder protesterne fra arbejder- og middelklassen imod forværringen af deres livsmuligheder. Det hænger sammen med stagnerende lønninger, voksende ulighed, og de forværrede muligheder for unge til at komme ind på boligmarkedet eller få en vellønnet job, skriver hun på socialeurope.eu.
– Den virkelige årsag til alle de bekymringer bliver aldrig adresseret. I stedet får EU og immigrationen skylden for alle Storbritanniens dårligdomme. Men uanset om det beslutningen bliver at forlade eller blive, så forsvinder UK’s problemer eller borgernes utilfredshed ikke, konstaterer hun.
Grundlæggende dogme
Neo-liberalismen er så grundlæggende i både UK og EU, at det knap nævnes i mainstream pressen eller i den offentlige debat.
– Det er så gennemtrængende, at det ikke anerkendes som et afgørende bidrag til den utilfredshed som giver opbakning til Leave-kampagnen, skriver Vivien Schmidt.
Hun peger på, at de britiske regeringer siden Thatcher i 80’erne har arbejdet på at transformere den britiske økonomi på grundlag af en neo-liberal økonomisk filosofi, der gjorde markedet til løsningen, staten til problemet.
Selv efter finanskrisen i 2008, med dens voksende usikkerhed om jobbene og voksende fattigdom, er der ikke sket nogen ændring af den neoliberale økonomiske diskurs. Derfor burde ikke undre, at arbejderne har mistet tiltroen til politikerne og forventer at se alternativer.
– Men overraskende nok er der ingen mainstream alternativer, kun populister som giver immigrationen og EU skylden. Men hvis problemet reelt er neo-liberalisme, hvem vil så introducere en kritik af den i kampagnen for at presse på for et ”andet” UK såvel som et andet EU, spørger hun.
Og det bliver næppe de nuværende partiledere:
– Problemet for Storbritannien er, at mainstream-partierne er blev hængende i deres støtte til en doktrin, som ikke kan løse nutidens problemer, og derfor har mistet folkets tillid, mener hun.
Så der for er der ingen grund til at undre sig over, hvorfor briterne er så vrede på EU og immigrationen:
– Jeg mener, at de er blevet syndebukke for de virkelige problemer. Neo-liberalismen, som engang blev set som vejen til at stoppe UK’s nedtur, har skabt et land, som risikerer at bryde sammen. I stedet for at forlade EU burde landet konfrontere dets virkelige problem: En neo-liberalisme som er gået for vidt, skriver Vivien Schmidt. (brink)






