Utilfredse bygningsarbejdere holdt rejsegilde for prestigebyggeriet Navitas på Århus Havn, hvor nogle af landets fremmeste uddannelsesinstitutioner har bygget uden at finde plads til bare en enkelt lærling
| Utilfredse bygningsarbejdere holdt deres eget rejsegilde på havnen i Århus foto: Arbejderen |
– Det er jo til at græde over, at en uddannelsesinstitution som Ingeniørhøjskolen kan være medbygherre på et så stort byggeri uden at sikre sig i kontrakten, at der også bliver uddannet lærlinge, siger NN fra aktionsgruppen. ”Utilfredse Bygningsarbejdere”. Aktionsgruppen har flere gange demonstreret og blokeret ved byggeriet. Derfor foretrækker de, at optræde uden navn, identiteten er dog kendt af redaktionen.
Det er Pihl og Søn, som er hovedentreprenør på byggeriet, hvor betonarbejdet har været overladt til det polske firma Budomex. Firmaet har fået striber af påbud fra Arbejdstilsynet for dårligt arbejdsmiljø. Bygningsarbejderne beskylder Pihl & Søn for at undergrave danske løn- og arbejdsforhold ved konsekvent at benytte sig af lavtlønnede polske arbejdere.
Pihl og Søns ageren i forhold til sin polske underentreprenør er lige nu ved at blive undersøgt af beskæftigelsesministeren, som skal aflevere en redegørelse til folketingets beskæftigelsesudvalg om firmaet. (Se: Kædeansvar skudt til hjørne i EU)
Men det er ikke kun entreprenøren, som har et ansvar, det gælder også bygherrerne, mener bygningsarbejderne, som mødte ved indgangen til pladsen, da der mandag var traditionelt rejsegilde på havnen i Århus.
Udover Ingeniørhøjskolen er både Århus Universitet, Maskinmesterskolen og Århus Kommune bygherre på det store 38.000 kvadratmeter store byggeri.
– Der er arbejdet kontinuerligt i mindst to år med betonarbejde, og der har ikke været plads til en eneste struktørlærling.. Måske fordi der kun var polske betonarbejdere, som ikke kunne oplære dem. Eller også fordi bygherrerne ikke har tænkt over, hvad der skulle foregå. Det er utroligt, at det har kunnet foregå, siger NN.
Samtidig har Budomex sørget for at skifte de polske arbejder ud løbende, så de ikke har skullet betale skat i Danmark.
– De har arbejdet for 115 kr. i timen, det længe siden en betonarbejder i Århus er gået for den løn. Når de så ikke betaler skat. Hvordan skal vi nogen sinde kunne konkurrere med det, spørger han.
– Bygherrerne har svigtet, fordi de ikke har sikret sig i kontrakterne, at arbejdet foregik på ordnede vilkår. Og hvorfor har de ikke fået skrevet kravet om uddannelsespladser ind i kontrakten, siger han.
– Politikerne bliver ved at sige, at det handler om at skabe danske arbejdspladser. Men hvorfor så ikke sikre det, i så stort omfang som muligt? Eller også lyver de, og så har vi et problem, siger han.
Kynisk fremtid
Enten er byggeriet på Navitas et eksempel på, hvordan fremtiden tegner sig, eller også lærer vi af det, mener de utilfreds bygningsarbejdere.
– Hvis de handler lige så kynisk i fremtiden, så kan vi Navitas se, hvad der venter os med løndumping og mangel på praktikpladser. Eller også sikrer vi os, at der i fremtiden bliver bygget under ordnede forhold med plads til at uddanne de unge, siger han.
– For eksempel skal Århus Universitet også bygge meget i fremtiden. Derfor vil vi koncentrere os om, hvordan det kommer til at foregå, kan de finde ud af at sikre, at der bliver uddannet mennesker? I finansloven nøjedes man med en lappeløsning, hvor unge skal uddannes på praktikpladscentre, fordi der ikke er praktikpladser, samtidig har vi store offentlige byggerier uden lærlinge. Det er helt uforståeligt, siger han.
Kædeansvar
Han mener, at der er brug for kædeansvar for at sikre, at entreprenørerne ikke skubber ansvaret fra sig, som det foregår i dag, hvor Pihl og Søn afviser ansvaret for, hvad der foregår hos sine polske partnere.
– Statsministeren sagde på S-kongressen, at virksomhederne skulle ”tage samfundsansvar,” men det gør de ikke frivilligt. Og hvis kæden hopper af allerede i første led hos bygherren, så kan man være sikre på, at det kommer til at gå, som det gik på Navitas-byggeriet. Derfor er der brug for at pålægge virksomhederne ansvaret med en lov om kædeansvar. De tager ikke ansvaret frivilligt, de ville hellere holde øje med profitten, siger talsmanden for de utilfredse bygningsarbejdere. (brink)






