EU’s krav til statsfinanserne er skrevet i sand
De nye håndfaste krav til det såkaldte ”strukturelle saldo” er baseret på en abstraktion.. Eller som Dirch Passer engang sagde det: ”et højdepunkt, et bjerglandskab som ikke er der”
Det er ikke ondsindede EU-modstandere, som er nået frem til den konklusion, det fremgår af Folketingets egen økonom, som i et nyt notat advarer politikerne om, at den strukturelle saldo er en usikker størrelse, som man næppe skal tage alt for håndfast på.
Alligevel er den strukturelle saldo blevet et altafgørende omdrejningspunkt i den økonomiske politik, fordi den er et afgørende pejlemærke i Finanspagten og den budgetlov, som er en følge af den danske tilslutning til Finanspagten.
Finanspagten pålægger EU-landene enten at have overskud på bundlinjen i statfinansserne eller maks et ”strukturelt underskud” på 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP.
Hvis det er højere, så skal regeringen præsentere EU-kommissionen for en plan for at få det ned hurtigst muligt. Det er netop, hvad en danske regering har gjort. Konsekvensen er historisk nul-vækst i den offentlige sektor, som reelt betyder nedskæringer som sender 20.000 offentligt ansatte på gaden næste år.
Finanspagten er kommet til som et led i den stribe af kontrolmekanismer, som har givet EU større magt over de nationale budgetter, alt sammen et led i at redde den fælles valuta, euroen.
– Den strukturelle saldo er dermed blevet et omdrejningspunkt i den økonomiske politik både i Danmark og EU. Der er tale om et hypotetisk begreb eller med andre ord en beregnet størrelse. Der er ingen officiel beregningsmetode, hvilket medfører mange udfordringer ved opgørelsen af den strukturelle saldo, konstaterer folketinget økonom i sit notat, og advarer direkte politikerne mod at lade den strukturelle saldo styrer politikken:
– Det er derfor vigtigt, at man fra politisk side er opmærksom på usikkerhederne i beregningerne, når/hvis der træffes finanspolitiske beslutninger på baggrund af opgørelsen, skriver han.
Det fremgår af notatet, at den strukturelle saldos størrelse helt afhænger af, hvordan den gøres op og af hvem, dertil kommer, at den er baseret på et skøn, hvor bl.a. vurderingen af den aktuelle konjunktur indgår.
Den måde, EU vurderer, om økonomien er sund på, er gennem en beregnet “strukturel saldo” – men der er ikke angivet en officiel beregningsmetode. Og da den strukturelle saldo beregnes af både Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og en lang række internationale organisationer heriblandt EU-Kommissionen og med forskellige metoder, er der vidt forskellige resultater.
Der er for eksempel stor forskel på vurderingen af Danmarks strukturelle saldo i 2012 afhængig af, om man bruger EU-Kommissionens beregninger, OECD’s beregninger eller De Økonomiske Vismænds. Her er spænder opgørelsen fra en der sender finanserne i balance til et minus på 3 procent af BNP. Hvis man vælger den mest pessimistiske, så er der plads til at sætte gang i en endnu skrappere hestekur end den, der allerede er i gang i forhold til de offentlige udgifter.
Vestager må forklare sig
Advarslen fra folketingets økonom har fået Enhedslistens medlem af Europaudvalget, Nikolaj Villumsen til at kalde økonomiminister Vestager i samråd.
– Den danske regering har et alvorligt problem. Den har bundet os til en finanspolitik, der i den grad begrænser vores mulighed for at skabe den vækst og de nye job, der skal hjælpe os ud af krisen. Eksempelvis vil det fremover være umuligt at lave en ny kickstart. Nu viser det sig også, at regnemetoden er ubrugelig, siger Nikolaj Villumsen.
– Notatet stiller jo unægtelig Budgetloven og Finanspagten i et nyt lys, når regnemetoden ikke kan sige noget som helst om sundheden i de offentlige finanser. Danmark bør ikke være underlagt en stram økonomisk spændetrøje, hvis grundlag oven i købet er usagligt, siger han.
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår samrådet skal foregå. (brink)
