Efter et halvt års tovtrækkerier og skærpede krav, kom det lovede nødlån til Grækenland, Men af de 44 milliarder euro går de 24 til at redde bankerne
Natten til tirsdag blev eurolandene og den internationale valutafond enige om at starte frigivelsen af endnu en rate til det kriseramte Grækenland på omkring 44 milliarder euro.
Det sker dog ikke på en gang men etaper fra næste måned og frem til april 2013. Udbetalingerne er betinget af, at den græske regering gennemfører de nedskæringer, privatiseringer og indgreb i de faglige rettigheder, som den såkaldte trojka har forlangt. (Trojkaen består af EU, den europæiske centralbank og valutafonden.
Låneraten skal med andre ord ikke bruges til at hjælpe den stadig mere nødlidende befolkning, tværtimod er forudsætningen for lånet at velfærdssystemet beskæres yderligere og at endnu flere fyres i den offentlige sektor.
Størstedelen af lånet, omkring 24 milliarder euro går til at redde det græske banksystem, mens 10 milliarder går til at styrke statsbudgettet, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Den græske premierminister, Antonis Samaras var begejstret efter aftalen:
– Alt gik godt. En ny dag begynder i morgen for alle grækere, sagde han.
Mens Dimitris Papadimoulis, økonomisk talsmand for det det største oppositionsparti Syriza, mener, at den græske gæld stadig er for stor til, at landet kan komme ind i en fornuftig gænge. At gælden stadig vil tynge landet ned og forhindre, at nedskæringer bliver afløst af vækst og fremgang.
– Det er et halvbagt kompromis, et plaster på det åbne sår af gæld«, siger Dimitris Papadimoulis til Reuters.
Han beskylder den tyske forbundskansler, Angela Merkel, for at have blokeret for en eftergivelse af halvdelen af Grækenlands gæld.
– Aftalen blev indgået under pres fra den snæversynede, egoistiske, kortsigtede økonomiske politik, som Merkel står for, hvor hun nidkært vogter over sine penge, siger Dimitris Papadimoulis.
Skønmaleri
Også en række internationale iagttagere vurderer, at aftalen hviler på et usikkert grundlag, da den ikke vil være bæredygtig, medmindre Grækenland kommer ud af den nuværende recession inden for to år. Det betragter flere iagttagere som værende urealistisk.
De nuværende beregninger fra EU og IMF baserer sig, ifølge flere kilder, på et endog meget optimistisk scenarie for udviklingen i Grækenland. Blandt andet regnes der med en gennemsnitlig arbejdsløshed i landet på 22,8 pct. i 2013, mens arbejdsløsheden var på godt 25 pct. i august., skriver Børsen.
– Den seneste græske redningsaftale vil købe landet en smule mere tid. Men medmindre økonomien i landet får en mirakuløs genkomst, så vil resten af eurozonen snart være tvunget til at træffe langt sværere beslutninger om præcis hvor langt, de er villige til at gå for at holde Grækenland i euro-samarbejdet, siger Jonathan Loynes, cheføkonom hos Capital Economics, til Wall Street Journal. (brink)
