På øverste dæk – af Titanic

Der er brug for at fagbevægelsen, hvis den skal i offensiven mod krisepolitikken, derfor bør de nordiske fagbevægelser gå med i det Alternative topmøde”, som bliver præsenteret i disse dage i Firenze, siger Asbjørn Wahl

Se mere fra træffet i Firenze

  • Et skridt på vejen mod faglig samling i EU

  • – Det er det bedste vi har, og den nordiske fagbevægelse bør gå med, siger Asbjørn Wahl. Han deltager i disse dage i Firenze 10+10, hvor godt 200 græsrødder fra hele Europa er samlet for at diskutere fælles aktioner.

    – Det kan godt være at fagbevægelser i norden ikke føler sig lige så presset, som den sydeuropæiske. Men det er en skrøbelig situation. Hvis krisen fortsætter, så kan det hurtigt ændre sig, siger Asbjørn Wahl.. Han deltager i mødet i Firenze og er med i koordinationsruppen for den nye bevægelse, ”Altersummmet”, som bliver skudt i gang på træffet i Firenze.

    – Norge ligger i top på alle parametre, især på grund af olien. O norsk fagbevægelse føler sig stærk for tiden. Vi sejler nok på øverste dæk, men skibet hedder Titanic. Krisen kan hurtigt ramme os, og med udsigt til en højreregering næste år i Norge, kan det hurtigt vende, siger han.
    Det alternative topmøde lægger op til at fagbevægelsen i Europa sammen med forskellige sociale bevægelser udvikler et politisk alternativ til den herskende nyliberale nedskæringspolitik. Udover at forsøge at formulere fælles krav, så er ambitionen samtidig at udvikle fælles aktioner. I dag er modstanden mod EU’s krisepolitik spredt og splittet.

    Vanskelig situation

    – Det er et godt initiativ, det er det bedste vi har. Men det afspejler også hvor vanskelig situationen er i Europa. Det mest udsatte lande i syd og Irland oplever dramatiske angreb på deres levevilkår. Mens andre har en bedre situation, siger Asbjørn Wahl.

    De store forskelle gør det svært at samle på tværs. Men der er også politiske forskelle:
    – Jeg er overrasket over at dele af fagbevægelsen i syd siger, at kampen kan vindes indefra, de afviser at bryde med euroen. Men man kan vel ikke prioriterer euroen, hvis den systematisk ødelægger udsatte lande. Og kan man ændre EU indefra, eller er man nød til at bryde det ned for at skabe et nyt Europa, siger han.

    Ændre magtbalancen

    Uanset de forskellige vurderinger, så å det handle om at forsvare de sociale rettigheder, mener Asbjørn Wahl.
    – ”Altersummit” må nå frem til krav, som kan mobilisere. Fagbevægelsen er i defensiven, og hvis magtbalanscn skal ændres, så skal der mobiliseres stærke sociale kræfter i vores favør, siger han.

    Derfor opfordrer han også den nordiske fagbevægelse til at gå med i initiativet.
    – Det er tragisk at de støtter finanspagten. Den er udtryk for en dramatisk afdemokratisering og tilpasning til finanskapitalens krav. Det første må være at fagbevægelsen stopper med at støtte en reaktionær krisepolitik, siger Asbjørn Wahl. (brink)