Trojkaen og EU hamrer mod fagbevægelsen i eurolande på støtten. Rapport viser at fagbevægelsen herhjemme må og skal mobiliseres til at tage klart afstand fra EU med alle tænkelige midler.
Chefen for den europæiske centralbank, Draghi er klar til at opkøbe statsobligationer i de kriseramte lande. Støtteopkøbene kaldes i finanskredse for Draghis bazooka.
Det er et frontalt angreb, som centralbanken sammen med EU og IMF (Trojkaen), har sat ind mod fagbevægelsen og befolkningen i de lande, som modtager lån. Det fremgår af en rapport fra fagbevægelsens forskningscenter i Bruxelles, ETUI.
Trojkaen, forsøger med sine krav til de gældsplagede lande, at svække fagbevægelsens mugligheder for at forsvare løn og arbejdsvilkår. Planerne om støtteopkøb af statsobligationer vil ifølge centralbanken blive fulgt af samme krav, som dem de tre nuværende lånerlande skal leve op til.
Tendensen er den samme i hele EU, hvor de “nødvendige reformer” alle peger i retning af at sænke lønniveauet og beskære de sociale sikringssystemer.
Reformerne har ført til større ulighed og større utryghed i de fleste lande, konkluderer instituttet i den rapport.
Rapporten opsummerer de reformer, som trojkaen har krævet gennemført for at give de nødlån, som de hårdest ramte eurolande har fået til at betale renter og afdrag på deres eksisterende statsgæld.
Udover de krav, som regeringerne i Grækenland, Irland og Portugal har accepteret i aftaler med trojkaen, så fortsætter presset. Senest er det kommet frem, at trojkaen vil have indført seks dages uge i alle sektorer i Grækenland. Det på trods af, at de grækere, som er i arbejde, allerede arbejder 20 procent mere end gennemsnittet i eurozonen.
Rapporten gør det klart at overenskomster undermineres.
Trojkaens aftale med Grækenland har ført til en række lovændringer, som er direkte rettet mod fagbevægelsens ret til at sikre kollektive overenskomster. Allerede i 2010 blev der åbnet for at virksomheder kunne indgå lokale aftaler, som overtrumfer de brancheoverenskomster, som ellers gælder.
Loven blev skærpet sidste år, nu kan en virksomhed, hvor fagbevægelsen ikke er til stede, nøjes med at indgå en aftale blot fem medarbejdere er med på den. Det gælder også virksomheder med mere end 40 ansatte. Den lokale aftale vil altid stå over en landsdækkende kollektiv overenskomst.
Rapporten påviser også at man har indskrænket den græske arbejdsrets beføjelser. Arbejdsretten kan nu kun afgøre spørgsmål om minimumslønninger, hvis der er konflikt. Alle andre spørgsmål som bonus aftrædelsesaftaler opsigelsesvarsler osv. falder nu uden for det, som arbejdsretten kan afgøre.
Dermed er der kun den direkte konflikt til at afgøre, hvad medarbejderne kan sikre sig udover mindstelønnen.(Begrænsningen svarer til de krav som udstationeringsdirektivet stiller aflønningen af arbejdere, der arbejder i andre EU-lande).
I juni 2011 indførte Grækenland en særlig unge-kontrakt, der giver virksomhederne muglighed for at ansætte folk op til 25 år på en kontrakt, hvor lønnen er 80 procent af mindstelønnen. Det kræver dog, at de ikke har fyret folk i tre måneder.
Græsk fagbevægelse har – udover at kæmpe med strejker og demonstrationer – også klaget til FNs arbejdsorganisation, ILO og Europarådet over angrebene på de faglige rettigheder, som de mener strider mod adskillige internationale konventioner.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning har også peget på, at indgrebene imod fagbevægelsen i Grækenland er i strid med EU’s sociale charter.
EU-kommissionen bakker op om de “de nødvendige reformer,” som vil skabe mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, konstaterer rapporten fra ETUI.
Var der nogen der forlangte en social protokol?
Også Portugal kan se frem til reformer som dem i Grækenland som åbner op for lokale aftaler, som kan erstatte de kollektive overenskomster. De konkrete lovforslag ventes senere på året.
EFS slår nu alarm over situationen i Portugal. EFS opfordrer Trojkaen til et radikalt sporskifte. Arbejdsløsheden i Portugal er på 16 procent og recessionen er på tre procent uden at der er udsigt til forbedringer næste år.
Nedskæringerne skal droppes, de har kastet millioner af europæere ud i fattigdom og forhindret alle mugligheder for en bedring, siger EFS generalsekretær Bernadette Sègol.
Rapporten viser med al tydelighed at fagbevægelsen herhjemme må og skal mobiliseres til at tage klart afstand fra EU med alle tænkelige midler.
