Finanspagten øger risikoen for at trække stagnation i de europæiske økonomier i landrag, vurderer professor Jesper Jespersen i ny rapport om ØMU’en
Tænketanken NyAgenda har bedt økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC om at analysere krisen i den Økonomiske og Monetære Union og de indbyggede problemer, som har eksisteret fra starten af ØMU’en.
Resultatet er rapporten ”ØMU’en og den økonomiske krise i EU,” hvor Jesper Jespersen peget på en række grundlæggende problemer i ØMU-konstruktionen.
Han peger også på, at den finanspagt, som den danske regering har tilsluttet sig risikerer at trække krisen i langdrag.
”Vedtages finanspagten, vil det betyde en ganske betydelig reduktion af de enkelte landes finanspolitiske råderum, hvilket i sig selv vil indebære en øget risiko for, at den økonomiske stagnation i de europæiske økonomier vil trække i langdrag,” skriver Jesper Jespersen i en sammenfatning.
Finanspagten har udelukkende fokus på de offentlige budgetter, og ser bort fra, at ØMU-landene er i en gensidig økonomisk afhængighed. herved negligeres det forhold,
Siden Euroens indførelse, har der næsten ikke været øje på landenes betalingsbalancer. Men de sydeuropæiske lande med store underskud på betalingsbalancen er dybt afhængige af, hvilken økonomisk politik der føres i lande med overskud, som har mulighed for at føre en ekspansiv økonomisk politik, påpeger han.
Finanspagten tager ikke hensyn til en simpel men vigtig bogholderimæssige sammenhæng, merner Jesper Jespersen. Nemlig at i et land med overskud på betalingsbalancen vil det offentlige underskud pr. definition være mindre end det, der er sparet op i den private sektor.
– Den offentlige sektor kan således få dækket hele sit lånebehov i den private sektor – og kan ydermere føre en mere ekspansiv finanspolitik uden at skulle ty til udenlandske kreditorer. Dette forhold burde der være taget hensyn til ved udformningen af finanspagten, konkluderer Jesper Jespersen. (brink)
