Generalstrejke i uddannelsessektoren fik titusinder på gaden, i aften fortsætter demonstrationerne, mens EU-lederne spiser middag i Bruxelles
I går oplevede Spanien sin første generalstrejke i uddannelsessektoren. Elever, lærere og ansatte strejkede i går i det meste af Spanien mod massive nedskæringer i uddannelsessektoren.
Ifølge fagforeningerne deltog 100.000 i protesterne i Madrid og 150.000 i Barcelona under parolen ”Uddannelse er ikke en udgift, det er en investering.”
Regeringen vil fylde flere elever i klasserne, hæve afgiften for at studere på universiteterne med 50 procent, forlænge arbejdstiden i uddannelsessektoren og skære de ansattes lønninger endnu engang
Så sent som 30. marts godkendte kongressen en nedskæring på uddannelserne med godt 20 procent og bevillingerne til forskning blev skåret med en fjerdedel.
Nat og dag mod reformen
Mens den ministerpræsident spiser middag med de andre EU-ledere i Bruxelles i aften fortsætter aktionerne mod nedskæringer i Spanien.
De to største landsorganisationer har bebudet nye aktioner fra kl. 22 i aften. Protesterne er rettet mod regeringens arbejdsmarkedsreformer, som skal gøre det lettere for virksomhederne at fyre folk og skære i lønningerne.
Under slagordet ”nat og dag mod reformerne er der lagt op til demonstrationer og aktioner over hele landet frem til kl. 12 torsdag. Samme dag som reformerne skal vedtages i kongressen.
I strid med ILO
De spanske reformer af arbejdsmarkedet er i direkte strid med ILO konventionerne mener en spansk arbejdsmarkedsforsker.
Julia Lopez, professor i arbejdsret ved Pompeu Fabra universitetet i Barcelona mener reformen er ulovlig. Den er i strid både med konventionerne fra FNs internationale arbejdsorganisation ILO og med den praksis, EU-domstolen har fastlagt, siger han til Notat.
Ifølge Julia Lopez underminerer arbejdsreformen en række af ILO’s konventioner om arbejdstagerrettigheder, blandt andet ved at indføre en prøveperiode for nyansatte på op til et år.
Det betyder, at man tilsidesætter den sociale sikring i et år, idet de sociale rettigheder i det spanske system er knyttet til den enkelte virksomhed og ikke, som f.eks. i Danmark, til staten og fagforeningerne.
Resultatet af den nye arbejdsreform bliver ustabile arbejdsmarkedsforhold, mener han, for arbejdsgiverne kan nu frit bestemme lønniveau, kontraktbestemmelser, arbejdstider og ansættelsessted. (brink)
