Fagbevægelsen er forgubbet og trængt, den skal i offensiven hvis den danske model skal overleve, advarede professor Henning Jørgensen på faglig konference i Horsens
| – Den nye regering har sagt, at der er brug for et nyt samarbejde, lad os om de mener det, sagde Henning Jørgensen |
– I har brug for ammunition til at gå i dialog med de høje herre. For hvad er det lige der sker? Regeringen er forblændet af krisen og snakker den op. Der er ikke noget at gøre godt med, der er ikke råd, de offentlige budgetter er i bund. Når Søvndal siger, at der er udsigt til nulvækst de næste 10 år og Socialdemokraterne diskutere at gå væk fra universelle ydelser, så er det temmelig farligt, så kommer vi slet ikke ud af krisen, sagde Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet. Da han tog temperaturen på ”den danske model” på den faglige konference i Horsens tirsdag.
Han påpegede, at det væsentlige i den danske og skandinaviske model er den frie forhandling, ”nødderne knækker vi selv”, som det hed da LO og DA anbefalede medlemskabet af EU.
– Den danske model ses, som noget der skal beskyttes, men EU er en del af modellen. Der er både politisk og privat regulering af arbejdsmarkedet. Og den danske model er blevet svagere og svagere, i kan snart fusionere med Ældresagen, og medlemmerne drysser ud, sagde Henning Jørgensen.
LO på kanten
Det er helt afgørende krav, at der er en høj organisationsprocent og en bred dækning for overenskomsterne.
– Hvis I kommer under de 50 procent er I færdige. På LO-området er der nu 53 procent organiserede, så det er ved at være på kanten, sagde han.
Der er dog håb, undersøgelser viser, at de unge er ”klar til solidaritet.”
– Der ligger guld på gaden, men det kræver fagbevægelsen er derude. Og nej til handler ikke om at gå fra kamp- til serviceorganisation. Det handler om at arbejde for forståelse, skabe identitet og være lydhør. Fagbevægelsen skal skaffe kollektive goder og tunge medlemsfordele. Men viljen skal hvæsses, det kræver kamp, sagde Henning Jørgensen.
Han pegede på, at krisens udspring ikke handler om de offentlige finanser, men om et kursskift tilbage i 90’erne.
– Vi gjorde noget dumt, vi slap finanssektoren fri og deregulere. Den neoliberale politik overtog. Og nu ser vi, at krisemedicinen ikke virker, vi har en lav vækst og en styrket finanskapital. EU og den danske regerings løsning hedder finanspagt. Men det er en elendig løsning, fordi det hæmmer væksten, markedet klarer det ikke alene, sagde Henning Jørgensen.
Penge nok
Han afviste al snak om, at kassen er tom.
– Den neoliberale politik er blevet bredt accepteret, fordi det er det vi hører om hver dag i TV-avisen. Der mangler mod-argumenter. Og dem burde fagbevægelsen satse stort på at få frem, så de blev modsagt straks, sagde han.
Der er ikke gældskrise i den offentlige sektor. Det står ikke så galt til, tværtimod er der brug for at få sat gang i efterspørgslen, påpegede han og henviste til, at de danske pensionsopsparinger udgør 3.100 milliarder kr.
– Det er lige så meget som den norske oliefond, og næsten halvdelen er udsat skattebetaling, sagde Henning Jørgensen.
Løgnagtige præmisser
Den offentlige diskussion om økonomien er styret af løgne og myter, som fagbevægelsen bør bruge krudt på at få fjernet, mente han.
– Tag underskuddet i statskassen sidste år. Det blev ikke de 100 milliarder, som forudsagt en kun 34. Det er andet år i træk de lyver og bedrager om underskuddet. Det udgør 1,9 procent af BMP, der er langt til de 3 procent EU kræver – der er masser af plads til velfærd og investeringer. Det kunne I tage med til 3-partsforhandlingerne, sagde Henning Jørgensen.
Hen tilbageviste også, Dansk Arbejdsgiverforenings og Liberal Alliances gentagne ”sandheder” om, at vi har det højeste skattetryk i Danmark.
– Men sandheden er, at vi er blevet et lavskatteland, det er løgn og latin, hvad de siger, konstaterede han.
Diskussionen om demografien og talen om, at der er blevet færre erhvervsaktive fylder mest i den offentlige debat. Hennings Jørgensen medgav, at der er et problem i den offentlige sektor.
– Men der er så meget vrøvl, så man må ruste sig med mod-dokumentation, sagde han.
Forringelserne i dagpengepengesystemet og efterlønnen har givet pres på andre ordninger og vil øge arbejdsløsheden.
– Det giver et tryk på lønningerne, og det er måske hele meningen med det, sagde Henning Jørgensen.
Men begrundelsen med, at det er nødvendigt, fordi der aldrig har været flere på overførselsindkomst passer ikke. Det viser en helt ny undersøgelse fra Aalborg Universitet. Det viser sig, at der er sket en nedgang i folk på overførselsindkomst på 11 procent siden 2004.
– Der er altså færre på overførsel end i 2004. Så det er løgn når man siger, at der er flere, sagde han.
Et nyt samarbejde?
Den danske model er ikke kun et spørgsmål om frie forhandlinger, arbejdsmarkedets parter spiller sammen med velfærdsstaten, og har været med ved bordet, når der er lavet store reformer.
– Men det makro-økonomiske bestemmes mere og mere fra EU, hvor parterne før var med ved bordet er I nu smidt ud. Det gælder også f.eks. arbejdsmarkedspolitikken, hvor den forrige
regering parkerede parterne på sidelinjen. I den offentlige sektor hersker ”firmatiseringen,” hvor alt skal ligne markedet – det er perverst, sagde Henning Jørgensen.
– Den nye regering har sagt, at der er brug for et nyt samarbejde, lad os om de mener det, sagde han og opfordrede fagbevægelsen til at sikre sig resultater på arbejdsmarkedspolitikken, når forhandlingerne går i gang. (brink)
