Kommissionens jobpakke mødt med kritik

EU-Kommissionens jobpakke bliver mødt med kritik af den Europæiske Faglige Sammenslutning

Onsdag præsenterede EU-kommissionen sin jobpakke, som den håber kan skabe op til 20 mio. nye job i Europa.
Men allerede samme dag vendte den europæiske faglige sammenslutning sig mod planens hovedpunkter, selvom EFS anerkender, at der er momenter i den, som de europæiske politkere kan arbejde videre med.

– Kommissionen forslag vil hjælper ikke med at skabe kvalitetsjob, hvis EU og medlemslandene fortsætter med at vedtage stramme nedskæringsregler, hedder det i en pressemeddelelse fra EFS. Organisationen har fra starten kritiseret Finanspagten og de nedskæringsprogrammer EU og valutafonden har pålagt de hårdest ramte lande.

Tværtimod ville fortsat mindskelse af underskuddene uddybe recessionen, men endnu højere arbejdsløshed til følge, konstaterer EFS.

EU-kommissionen peger i sin pakke på den grønne økonomi, social- og sundhedssektoren og IT som vækstområder.
EFS er helt enig, men ”uden de nødvendige investeringer til at udvikle sektorerne, forbliver det fromme ønsker. EFS peger på, at der er brug for investering i uddannelse og – ikke mindst i sundhedssektoren – brug for højere lønninger.

Trætte recepter

– EU-Kommissionen fortsætter med at fokusere på arbejdsmarkedsreformer og gentage gamle og tætte recepter som flexicurity, lyder kritikken.
EFS medgiver at modellen har virket i nogle nordiske lande, men til gengæld har den skabt større usikkerhed for arbejdere i andre EU-lande.

– At promovere konceptet samtidig med at anbefale nedskæringer – det vil ikke skabe sikre jobs men vil resultere i flere usikre jobs og ulighed, hedder det. EFS henviser til både tyske og østeuropæiske arbejdsmarkedsreformer som slående eksempler på, hvor galt det går.

– Selvom vi mangler en detaljeret analyse af hele pakken, så er vores umiddelbare reaktion, at den ikke lever op til den udfordring, som 24 mio. arbejdsløse udgør. Vækst og job må have første prioritet. Men hvis ikke neskæringspolitikken opgives og der skabes en Europæisk investeringsplan vil EU fortsat ikke levere varen, siger EFS’ generalsekretær Bernadette Ségol. (brink)